Bliv lønkonsulent i Slagelse Kommune med fokus på sikker drift og udvikling (vikariat til 2025)

dato

Erfaren lønkonsulent med blik for sikker drift og udvikling til Løn og Personale i Slagelse Kommune (Vikariat frem til 31. december 2025)

I Slagelse Kommune er vi ambitiøse for udviklingen af Løn og Personale - og for den understøttelse vi leverer til vores kollegaer i kommunen. Vores ambitioner omfatter, at vi hele tiden har en sikker drift på vores område – og også et blik for udvikling. Vi mangler 1 kollega til et vikariat frem til 31. december 2025.

Om vores nye kollega
Som vores nye kollega må du meget gerne have solid erfaring med lønområdet. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, måske du har en kontoruddannelse inden for det offentlige område, og du kan også have erhvervet dine erfaringer på en anden baggrund. Det væsentlige er, at du kender til arbejdet og opgaverne.

Vi lægger vægt på nedenstående hos vores nye kollega:

  • Du kan sikre stabil drift! Vi skal altid sikre en stabil drift på lønområdet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med KMD Opus, som er vores lønsystem og med overenskomster og aftaler, gerne inden for det kommunale område.
  • Du trives med dialog og samarbejde! I Løn og Personale løser vi vores opgaver i tæt samarbejde med kommunens ledere og chefer, og du vil være komfortabel i det samarbejde.
  • Du er selvkørende og sætter pris på kollegial sparring! Vi løser vores opgaver både på egen hånd og i fællesskab, og du trives med begge arbejdsformer. Du navigerer smidigt mellem forskellige opgaver og skiftende deadlines.
  • Du ser de nye muligheder! Slagelse Kommune er en stor organisation, og vi er optagede af at udfordre ’plejer’ og se muligheder på tværs af organisationen. Det kan fx være muligheder inden for digitalisering og automatisering, som du gerne må være nysgerrig på.
  • Du er frisk på et grin! Vi har et uformelt miljø i Løn og Personale, hvor humor og grin er en del af hverdagen.

Om opgaverne, der venter vores nye kollega
Som vores nye kollega kan du forvente at få ansvar for og indgå i nedenstående typer af opgaver:
  • Du varetager lønadministration – ansættelser, administration af personalesager, håndtering af barsler, dagpengerefusion, mv.
  • Du er primær kontakt for konkrete dele af organisationen! Hvilke dele af organisationen, der bliver dit område, afklarer vi efter ansættelsen. Du rådgiver og sparer med ledere og chefer.
  • Du vil løbende kunne indgå i udviklingsprojekter i Løn og Personale eller på tværs af organisationen.

Om din nye arbejdsplads
Løn og Personale er et veletableret team med højt fagligt niveau, hvor du får 13 erfarne kollegaer og en nærværende leder. I Løn og Personale vægter vi et godt kollegialt samarbejde, hvor der både er plads til faglig sparring og socialt samvær. Vi har en omskiftelig hverdag og stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af vores opgaver med mulighed for hjemmearbejde.

Løn og Personale er en del af den nyetablerede afdeling HR & Personale, som udover Løn og Personale består af HR og Arbejdsmiljø; Uddannelse og MED og Personalejura.

Du vil komme ind i en samlet afdeling, som er midt i en etableringsproces. Vi er ved at lære hinanden at kende på tværs af områderne og få overblik over vores opgaveportefølje. Du skal derfor også have lyst til at være en del af en nyetableret afdeling, hvor der ikke er noget ”plejer” og hvor vi i fællesskab finder de gode løsninger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi har et ledigt barselsvikariat på 37 timer. Arbejdsstedet er Slagelse Rådhus, Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse. Rådhuset ligger tæt på Slagelse Station. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt.

Flere informationer
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at henvende til dig til
  • Teamleder for Løn og Personale Mette Faber Arlø, telefon 21 76 63 64.

Ansøgningsfrist og samtaler
  • 26. november 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 28. november 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HR og Personale, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148236

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet