Bliv næstkommanderende i mekaniseret infanterideling hos Gardehusarregimentet i Slagelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for føring, ledelse og logistik? Og har du mod på rollen som næstkommanderende i en MEKINFDEL? Så har vi stillingen til dig.

Om os

2. Kompagni er i dag et mekaniseret infanterikompagni og består af tre mekaniserede infanteridelinger, der anvender kørertøjer af typen PIRANHA V samt en kommandodeling kørende i MAN HX og PIRANHA V.

Kompagniet har senest været udsendt i Letland som en del af NFP hold-1. I de seneste år har kompagniet ligeledes været udsendt til Afghanistan i rammen af Resolute Support og før det til Estland som en del af NATOs operation enhanced Forward Presence (eFP). Kompagniet har således stor udsendelseserfaring og søger hele tiden at bygge videre på den faglige viden og erfaringerne fra de operative indsættelser.

Kompagniet består både af rutineret personel med flere missioner i bagagen og nyere tilgået personel. Kompagniet lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og søger at give plads til både personlig som faglig udvikling, herunder at man udstråler tilhørsforholdet til en professionel enhed, som man er stolt af at være en del af.

Kompagniet er kendetegnet ved, at alt det vi gør, gør vi for at udvikle vores MEKINF kompetencer. Vi ved, at man ikke kan blive nummer to på kamppladsen, og derfor kæmper vi hver dag for at være blandt de dygtigste soldater i den danske hær og herved skabe forudsætning for succes på kamppladsen. Vi søger alle hver dag at leve op til KMP motto – ”NON PLUS ULTRA”.

Om stillingen

Du skal virke som næstkommanderende i en deling og er derved vil du sammen med delingsføreren være ansvarlig for føring, styring og ledelse af delingen.

Særligt vil du som næstkommanderende være direkte ansvarlig for delingens logistik og vedligeholdelse herunder delingens våben og køretøjer. Dette gennemføres i tæt samarbejde med kompagniets forsynings- og vedligeholdelsessektion samt kompagniets næstkommanderende.

Som næstkommanderende i en mekaniseret infanterideling skal du sammen med delingsføreren tage ansvar for delingens virke og uddannelse. Du bistår delingsføreren i planlægning og gennemførelsen af enhedsuddannelsen for gruppeniveauet såvel som anden uddannelse af delingen. Du skal som delingens mest erfarne befalingsmand være den faglige garant for delings MEKINF-faglighed.

Du vil sammen med delingsføreren være ansvarlig for alt ledelse af delingens befalingsmænd og konstabler, hvorfor det forventes, at du altid er klar til at gå forrest, vise vejen og og fremstå som en rollemodel. Hertil forventes det at du besidder den nødvendige faglighed samt erfaring til at kunne vejlede og videreudvikle delingens yngre befalingsmænd og konstabler.

Som næstkommanderende i en deling er det afgørende, at du igennem din person og virke kan tilsikre opretholdelse af disciplin og er i stand til at udøve kontrol mhp. at skabe rammer for at delingen er i stand til at løse dens pålagte opgaver.

Det forventes yderligere, at du vil kunne påtage dig faglærer roller i kompagniet og forestå uddannelse på tværs af delingerne til gavn for kompagniets uddannelse og udvikling.

Under øvelser eller operative indsættelser, vil du sammen med delingsføreren være ansvarlig for at delingens operative indsættelse og virke, dette både ift. kampopgaver såvel som delingens udholdenhed og overlevelse. Det er afgørende, at du er i stand til kontinuerligt at se frem ad og skabe sammenhæng i næste opgaveløsning med de ressourcer der er til rådighed.

Om dig

Du skal være udnævnt oversergent, alternativt er du erfaren sergent med et godt udviklingspotentiale, og have forrettet tilfredsstillende tjeneste. Det vil være en fordel med relevant erfaring, som eksempelvis GF ved et SRS infanterikompagni. Det vil ligeledes være en fordel hvis du har relevant udsendelseserfaring samt anden relevant erfaring som befalingsmand ved kamptropperne.

Det er ønskeligt, at du besidder nogle af følgende kvalifikationer: Tactical questionning, INFFAGLÆ, FAGLÆ STAVS, FAGLÆ MOUT, skydelærer, taktisk sprængning mm. Såfremt alle uddannelse og kurser ikke er oparbejdet, så vil det indgå i din udviklingsplan efter ansættelse.

Såfremt du ikke allerede er, så skal du omskoles som kører og vognkommandør på en PMV PIR V.

Du skal have en positiv tilgang til dagligdagen, kunne arbejde selvstændigt og struktureret samt håndtere flere opgaver på én gang. Du skal være god til at samarbejde, og kunne begå dig sammen med dine kommende kollegaer, samt formidle budskaber fra ledelsen til din deling. Du skal være typen der igennem handling tilsikrer, at der føres kontrol samt at utilstrækkelige løsninger bliver irettesat.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.


Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef 2/I/GHR kaptajn M.O. Pratt-Dam på telefon: 728 33601 eller mail: ghr-1b-200a@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 73 eller på mail FPS-LBA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2024. Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende eller i umiddelbar forlængelse af fristens udløb. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt efter det.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM I PANSERINFANTERIBATALJON VED GARDEHUSARREGIMENTET

I Panserinfanteribataljon har rødder helt tilbage til indførelsen af panservåbnet i Danmark i 1952. Bataljonen er en kampbataljon, der udelukkende består af professionelle soldater.
Bataljonsmærket er en isbjørn, der er det største landlevende rovdyr – hurtig, smidig og livsfarlig for sine fjender. Baggrunden er en rød sabeltaske med en hvid tværstreg, der henviser til Gardehusarregimentets ryttertraditioner.

Bataljonen skal være klar til at løse krævende opgaver i internationale missioner på et højt beredskab, men samtidig også kunne bidrage til løsning af nationale opgaver, herunder opgaver til støtte for kongehuset. Der stilles derfor store krav til den enkelte soldat, der er bataljonens vigtigste ressource. Der er således i tjenesten fokus på det grundlæggende soldatervirke, herunder fysisk styrke og udholdenhed, ansvarsbevidsthed, omstillingsparathed og fleksibilitet. Bataljonen er en militær organisation – det er vi stolte af, og det viser vi gerne – hver dag.

Bataljonen, de underlagte enheder og den enkelte soldat er en del af et større hele, hvorfor opgaveløsningen skal give mening både indadtil og udadtil. Alle i bataljonen skal bidrage til, at opgaver søges løst i en god og konstruktiv tone, i samarbejde med relevante parter og med et afstemt ressourceforbrug.

Vælger du at være en del af I Panserinfanteribataljon ved Gardehusarregimentet, vælger du også at leve op til ovenstående – uanset funktion og rang. Ansvarets er chefens – forpligtelsen til at levere en indsats med kvalitet er din.

Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129021

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet