Bliv nattevagt og gør en forskel for udsatte borgere hos Forsorgscenter Toften

dato

Forsorgscenter Toften er en selvejende institution under KFUM's Sociale Arbejde og har driftsoverenskomst med Slagelse Kommune. Alle borgere, vi samarbejder med, har multiple problemstillinger og lever ofte en kaotisk tilværelse. Vi arbejder ud fra en værdibaseret, etisk funderet og traumebevidst platform. Hos os er det borgeren, der sætter opgaven, og opgaven, der sætter holdet.

På Toften er flere faggrupper repræsenteret, hvilket styrker tværfagligheden og kvalificerer os til at løfte komplekse opgaver af både socialfaglig og sundhedsfaglig karakter.

Vi søger nu en engageret og relationsstærk medarbejder til en stilling som vågen nattevagt i vores §110-tilbud.

Om stillingen
Som vågen nattevagt på Toften er du en vigtig del af borgernes tryghed og stabilitet gennem natten. Du skal kunne skabe ro og nærvær, håndtere akutte situationer og møde mennesker i udsatte livssituationer med respekt, professionalisme og omsorg.

Stillingen er organiseret i en 5-2 ordning, og du vil altid være på arbejde sammen med en kollega. Vi prioriterer høj faglighed, sparring og sikkerhed, og derfor er nattevagten fast bemandet med to medarbejdere.

Natten kan rumme både ro, omsorg, uforudsete hændelser, akutte problemstillinger og praktiske opgaver. Derfor søger vi en medarbejder, der kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og samtidig være en tæt sparringspartner med din kollega.

Dine primære opgaver vil blandt andet være at

  • skabe tryghed og nærvær for borgerne gennem natten
  • støtte borgere, som oplever uro, angst, psykiske udfordringer eller misbrugsrelaterede problemstillinger
  • håndtere akutte situationer med ro, faglighed og overblik
  • udføre observationer og dokumentation af relevante hændelser
  • sikre husets rammer, struktur og sikkerhed gennem natten
  • samarbejde med dag- og aftenvagter om relevante overleveringer
  • udføre rengørings- og oprydningsopgaver som en naturlig del af driften
  • klargøre og servere morgenmad til husets borgere, så dagen får en god start
  • det falder dig naturligt at møde borgerne med respekt, værdighed og ligeværdighed.

Vi søger en kollega, der
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i nattevagten
  • er omstillingsparat og fleksibel
  • møder mennesker med respekt, nysgerrighed og anerkendelse
  • har erfaring med eller interesse for arbejdet med socialt udsatte borgere, hjemløshed, misbrug og psykiatri
  • kan skabe relationer og samtidig sætte tydelige faglige grænser
  • kan bevare roen i pressede eller konfliktfyldte situationer
  • er indstillet på, at nattevagten både rummer relationsarbejde, praktiske opgaver og ansvar for husets drift i nattetimerne.

Vi tilbyder
En meningsfuld stilling, hvor du hver nat gør en reel forskel for mennesker i udsatte livssituationer.
Du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt kollegialt sammenhold og en kultur præget af tillid, humor og respekt. Vi tror på, at mennesker kan, og vi arbejder hver dag for at skabe håb, udvikling og nye muligheder for de borgere, der har brug for vores støtte.

Hos os får du
  • en fast makkerordning i nattevagten med to medarbejdere på arbejde
  • en arbejdsplads med fokus på og forventninger til faglig udvikling og sparring
  • dygtige og engagerede kolleger
  • en hverdag, hvor ingen vagter er ens
  • en arbejdsplads, hvor det er borgeren, der sætter opgaven, og opgaven, der sætter holdet.

Praktiske oplysninger
Stillingen er som vågen nattevagt på 37 timer ugentligt i en 5-2 ordning.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.

Yderligere oplysninger
om stillingen kontakt
Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via Slagelse Kommunes hjemmeside og uploades elektronisk.
Ansøgningen skal være os i hænde hurtigst muligt. Alle, der indkaldes til samtale, skal være indstillede på at tage en personlighedstest. Samtaler finder sted den 23. september 2026.

Samtaler foregår på Holbækvej 16 i Slagelse. Ansøgning og bilag gemmes højst 14 dage efter der er udvælgelse, hvorefter alle oplysninger slettes.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

natarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsorgscenter Toften, Holbækvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/38acbd7e-71a5-41dc-a59f-f1beb04a8318

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler