Bliv økonomipartner i Slagelse Kommune og rådgiv ledere på vigtige velfærdsområder

dato

Vil du arbejde tæt sammen med ledere og tage ansvar for økonomiopgaver i et vigtigt velfærdsområde? Brænder du for økonomistyring og rådgivning – og trives du i et job med både ansvar og samarbejde? Så kan du være den nye økonomipartner i Slagelse Kommune.

Om stillingen
Vi har en ledig stilling som økonomipartner for ledere med fokus på områderne Skole & Dagtilbud og Børn & Unge. Du vil blive en betroet sparringspartner for lederne på disse områder, hvor du bistår med:

  • økonomiopfølgninger og ledelsestilsyn
  • bogføringer og afstemning
  • rådgivning omkring budget og økonomistyring.
Stillingen kræver gode kommunikative og relationelle evner, så der opnås en god dialog og et tæt samarbejde med de budgetansvarlige ledere på området.

For at styrke indsigten i fagområderne vil du få arbejdsdage både ude i fagområderne og på rådhuset, hvor du sidder i et team med kompetente og engagerede kollegaer. Det er derfor vigtigt, at du har både økonomisk indsigt og lyst til at forstå det faglige indhold i de områder, du betjener.

Du bliver en del af Økonomi og Styring
Afdeling Økonomi og Styring hører under Center for Økonomi, Digitalisering og HR. Slagelse Kommune har samlet økonomiopgaverne for at udvikle det økonomifaglige miljø og for at sikre fokus på et ensartet niveau i hele organisationen. Det er derfor vigtigt for os at understøtte det tværgående samarbejde.

Vi arbejder løbende med at udvikle og digitalisere økonomistyringen, f.eks. gennem datadrevet budgetlægning og automatisering. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med ca. 50 kollegaer fordelt på mindre teams, hvor både sparring og socialt fællesskab vægtes højt.

Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde og faglig sparring men samtidig også på, at vi har et godt socialt fællesskab med en uformel stemning og højt til loftet.

Vi forestiller os, at du
  • har en regnskabsfaglig eller kommunal uddannelse inden for økonomi eller anden relevant erfaring
  • har kendskab til budget- og regnskabsprocesser, bogføring og økonomiopfølgninger
  • har interesse for kommunal økonomi og styring og måske kendskab til området Børn & Unge eller Skole & Dagtilbud
  • er udadvendt og opsøgende af natur, du er samarbejdsorienteret og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • arbejder struktureret og kan overholde skarpe deadlines.
Kommunal erfaring er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for en grundig introduktion og oplæring.

Vi tilbyder
  • et grundigt introprogram, der giver dig en indføring i det økonomiske årshjul, fagområdet, økonomisystemet (KMD OPUS) m.v.
  • et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • kompetenceudviklingsforløb, som både er i forhold til de økonomifaglige kompetencer og i forhold til den rolle, vi har i organisationen
  • en fleksibel arbejdsdag med mulighed for hjemmearbejde og høj grad af selvstændighed
  • en stilling med udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt

Nyuddannede med relevant økonomiske baggrund opfordres også til at søge stillingen. Vi har kollegaer med erfaring fra området, så du får den nødvendige sparring for at kunne løse opgaverne.

Hvis du vil vide mere
For yderligere information om stillingen er du også velkommen til at kontakte
Det praktiske
Slagelse Station ligger ret tæt på rådhuset, og der er gode parkeringsmuligheder i nærheden, så det er nemt at komme hertil. Slagelse Rådhus har desuden en god kantine, hvor det er muligt at købe sin frokost.

Stillingen er en fuldtidsstilling, som vi ønsker besat snarest muligt.

Din løn aftales efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal der forevises straffeattest.

Frist
Send din ansøgning samt CV og dokumentation for uddannelse senest
  • 21. august 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. august 2025.

Stillingen forbliver opslået, indtil den rette kandidat er fundet.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Økonomi og Styring, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/86208227-3be8-403b-9b46-9bd351467152

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook