Bliv pædagog i specialtilbud med fokus på kommunikation for børn med særlige behov i Korsør

dato

Storebæltskolen i Korsør søger en pædagog til en fast stilling til vores ASK-tilbud (Alternativ Supplerende Kommunikation), som er et specialtilbud for børn med massive sprog- og kommunikationsvanskeligheder. Eleverne i klassen har forskellige former for multiple funktionsnedsættelser.

Vi har pt. 4 ASK-klasser, og til dem er der tilknyttet pædagogmedhjælpere, pædagoger og børnehaveklasseledere. Derudover har skolens talepædagoger samt fysio- og ergoterapeuter faste timer i klasserne.

Storebæltskolen er en specialskole, der tilbyder vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, for elever med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning. Se flere oplysninger på www.storebaeltskolen.dk.

I ASK-klasserne arbejdes der ud fra en fælles målsætning om, at kommunikation – og specielt det sociale aspekt i kommunikation – har en fremtrædende plads i arbejdet med eleverne. Derudover har vi fokus på sansekommunikation samt flere daglige motoriske aktiviteter.

Vi søger en medarbejder, der arbejder struktureret og trives i det tætte teamsamarbejde. Vi løfter i flok og forventer af hinanden, at der er gensidig nysgerrighed på hinandens metoder og tilgang til opgaven. Vi vægter et tæt samarbejde med forældre/bosted om elevens trivsel, udvikling og læring.

Vi kan tilbyde

  • en innovativ arbejdsplads, hvor vi vil, kan og tør
  • en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi lægger vægt på glæde, humor og faglig stolthed
  • et dokumenteret godt arbejdsmiljø, hvor vi spiller hinanden gode og taler om det, der er vigtigt
  • et fokus på og en forventning om et velfunderet højt fagligt og pædagogisk niveau blandt personalet
  • ekstern supervision og efteruddannelse, som giver mulighed for personlig udvikling
  • IKT som en naturlig del af skolens hverdag
  • en attraktiv løn og gode ressourcer til det pædagogiske arbejde
  • en skole med gode adgangsforhold tæt på Korsør station og motorvejen.

Vi forventer, at du
  • tænker og agerer anerkendende over for børn med specielle behov
  • er kreativ, fleksibel, åben for nye tiltag og er parat til at indgå i et konstruktivt samarbejde
  • kan overskue og strukturere en til tider travl hverdag, hvor der ofte er mange praktiske opgaver
  • har god fysik og kan skabe respekt omkring din person, samtidig med at du har let ved at få øje på de positive ting i hverdagen
  • er en god holdspiller, der ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan indgå i en dagligdag med ADL og varmtvandsbassin
  • kan tage del i et udvidet samarbejde med forældre og øvrige samarbejdspartnere
  • har erfaring med personlig pleje, sondeernæring, forflytninger og epilepsi
  • har evner til at anvende IKT i hverdagen og til at indgå i den daglige undervisning.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025.

Stillingen er på 35-37 gennemsnitlige timer pr. uge med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
  • 13. december kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler afholdes: mandag den 18. december.

Flere oplysninger
For flere informationer kontakt

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Slagelse Kommune, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154112

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet