Har du lyst til at gøre en forskel for udsatte borgere?
Er du drevet af at gøre en forskel for borgere med sociale og -eller psykiske funktionsnedsættelser? Trives du i et miljø med høj faglighed, udvikling og stærkt kollegaskab? Så er du måske den nye kollega vi leder efter.
Vi søger lige nu rådgivere på fuld tid til vores udsatte team.
I Center for Handicap og Psykiatri er vi i konstant udvikling, hvor fokus er på kvalitet i kerneopgaven og at gøre mere af det, der virker.
Vores kerneopgave er at tildele hjælp og støtte indenfor Servicelovens rammer til voksne borgere med sindslidelse, social udsathed og handicap. Vi arbejder med en recoveryorienteret tilgang, hvor vi har fokus på borgerens ønsker og drømme, som vi understøtter gennem åben dialog og vores faglige viden.
I spidsen for hele centrets udvikling står et tværfagligt lederteam, som udøver anerkendende, tillidsbaseret ledelse og understøtter kontinuerlig læring hos vores medarbejdere.
Vi har behov for dig, som
- har en faglig baggrund inden for det specialiserede område, gerne socialrådgiver/socialformidler
- synes det er spændende at tænke ud af boksen, og eksperimentere med nye metoder eller idéer inden for lovgivningens rammer
- er klar til forandring og har lyst til at indgå i tværfaglige projekter med både kollegaer, interne og eksterne samarbejdspartnere
- har en oprigtig interesse i borgere med sindslidelse og socialt udsatte
- er fagprofessionel og har en betydelig indsigt i lovgivningen, krav om handleplaner og dokumentation på det specialiserede socialområde (Servicelovens bestemmelser om voksne)
- er stærk i det skriftlige sagsarbejde som journalnotater, breve, afgørelser og gerne har kendskab til VUM 2.0 og Housing First tilgang
- har personlig og faglig gennemslagskraft - og lyst til at indtage rollen som myndighedsperson
- er robust og kan stå på begge ben i en travl dag med mange bolde i luften
- er en ansvarstagende holdspiller, som sætter en stor værdi i at være en del af et hold og at løfte kerneopgaven i samspil med andre
- kan lide at samarbejde i teams – også tværfagligt - med fælles ansvar for borgerne
- har viden om og erfaring med at arbejde i en politisk organisation
Din uddannelsesmæssige baggrund kan både være socialrådgiver, socialformidler, eller noget helt tredje. Vi lægger især vægt på dine menneskelige egenskaber, din faglige kunnen og din lyst til at blive en aktiv del af vores arbejdsplads.
Din arbejdsdag vil bestå af
- et tæt samarbejde med borgere i hjemløshed eller i risiko for dette.
- et dagligt tværgående samarbejde med offentlige og private leverandører primært Forsorgshjem.
- et tæt samarbejde og sparring med kollegaer.
- deltagelse i tværfaglige fora i og udenfor centret.
Vi tilbyder dig
- et spændende og udviklende job, hvor du er en del af et team med dygtige og gode kollegaer
- god introduktion til opgaven og afdelingen
- mentorordning
- sparring med vores faglige koordinatorer og jurist
- deltagelse i kontinuerlig kompetenceudvikling
- mulighed for specialisering inden for fagområderne
- en arbejdsplads som prioriterer det gode arbejdsmiljø højt - både fagligt og socialt
- en beliggenhed tæt på stationen og med gode parkeringsforhold
- mulighed for hjemmearbejde
- flekstid
Lønindplacering efter gældende overenskomst og principper i Ny Løn.
Det bliver ved ansættelse i Slagelse Kommune blive indhentet straffeattest.
Kørekort er nødvendigt i jobbet – vi stiller biler til rådighed.
Er du interesseret?
Vil du høre mere eller spørge ind til ovenstående, er du velkommen til at kontakte
- teamleder Sabrina Domar på telefon 20 16 06 18
Frist
Send din ansøgning senest
- søndag den 15. februar 2026
Der vil være ansættelsessamtaler den 19. februar 2026.
Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
CHP MYN - Myndighed og Indgangen, Torvegade, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c0794db6-97c9-4840-91df-cfa9eb7913a9