Stillingen er på 32 timer. Arbejdstiden er placeret fra mandag til fredag med mulighed for en ugentlig fridag.
Tiltrædelse den 1. maj 2025.
Er du regnskabskyndig, struktureret og klar til at arbejde i et team med højt til loftet, godt humør og stor frihed under ansvar? Så er du måske vores nye regnskabsmedarbejder på Regnskabskontoret.
Regnskabskontoret understøtter og udfører opgaver inden for økonomi og regnskab for 12 menighedsråd i Slagelse Provsti. Arbejdet foregår i nært samarbejde med menighedsrådene, som har ansvaret for kirkekasserne. Som regnskabsmedarbejder får du ansvaret for fire menighedsråd.
Regnskabsmedarbejderen skal varetage følgende opgaver:- Bogføring af menighedsrådenes udgifter
- Elektronisk bilagshåndtering
- Betale fakturaer for menighedsrådene
- Budgetlægning i samarbejde med menighedsrådene
- Afstemninger af bank, løn etc.
- Udarbejdelse af rapporter som fx kvartalsrapporter
- Aflevering af årsregnskab samt udarbejdelse af materiale til revisor
- Indberetning af løn samt oprettelse af nye medarbejdere
- Har erfaring med regnskab – gerne kirkeregnskab, dog ikke et krav.
- Er god til at arbejde selvstændigt og struktureret og følger udfordringer til dørs
- Er ansvarsbevidst, imødekommende og detaljeorienteret
- Har gode samarbejdsevner og bidrage til et positivt arbejdsmiljø
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider, da der i perioder kan være aftenmøder
- Et spændende job med en bred vifte af opgaver inden for regnskab
- Mulighed for sparring med dygtige kollegaer
- Samarbejde med engagerede menighedsråd
- Arbejdssted i Slagelse by tæt på offentlig transport
Regnskabskontoret er fysisk placeret Bredegade 7A 4200 Slagelse. Ansættelsesmyndighed er Slagelse Kirkegårde.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Ud over faglig sparring med kollegaerne deltager du også i en obligatorisk uddannelse for regnskabsførere i folkekirken.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.916,00 kr. – 426.538,00 kr. Fikspunktet er 338.012,00 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.193,00 kr. OK tillæg på 921,00 kr. pr. år. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Lønnen er oplyst i nutidskroner.
Indplacering på lønintervallet aftales ift. kvalifikationer og forhandles med Danmarks Kordegneforening.
Der er 3 måneders prøvetid.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Mie Rasmussen på tlf. 5179 0766/mail: mr@slgregnskabskontor.dk.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til mr@slgregnskabskontor.dk
Ansøgningsfrist: 16. marts 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Der vil blive indhentet referencer inden en eventuel ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Slagelse Provstis fælles regnskabskontor, Bredegade, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3f4ebe74-0e2a-48f4-935a-c1774ce97f67