Bliv rengøringsassistent på Antvorskov Kaserne og skab et rent miljø for forsvarsministeriets enheder

dato

Rengøringsassistenter til Antvorskov Kaserne ved Etablissement og terrænkommandoen

Har du lyst til at sikre et rent og behageligt miljø for medarbejdere og gæster på Antvorskov Kaserne.?

Er du serviceminded og fleksibel, og god til at gøre rent, så er du måske vores nye kollega her på Antvorskov Kaserne hvor vi har 2 ledige stillinger.

Om os

Etablissement og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på de fleste tjenestesteder i hele landet.

Vi leverer, udvikler og drifter de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi sikrer varme, lys, vand osv. samt udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, opgaver ude på arealerne, rengøring, samt meget mere.

De mange opgaver løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold m.m.

Tidligere har mange af disse opgaver været udført af en ekstern leverandør. Men vi har nu hjemtaget denne arbejdsgave, for bedre at understøtte hverdagen i Forsvaret og det operative behov.

Om stillingen

Du bliver en af Etablissements kommandoens lokale repræsentanter og kontaktperson for brugerne. Du opbygger et indgående lokalkendskab til etablissementet, der gør at du kan yde den optimale service.

Du bliver en del af et team på 14 dygtige medarbejdere, hvorfor vi vægter gode samarbejdsevner højt.

Vi tilbyder:

• Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold, samt dygtige kollegaer.

• En grundig oplæring i rengøring efter Insta 800.

• En arbejdsuge på 37 timer

• Betalt frokostpause.

• En arbejdstid hovedsageligt i tidsrummet 06:00 til 15:00, men der kan forekomme arbejde i weekend og på helligdage.

Om dig

Det er en klar fordel, hvis du har arbejdet med rengøring før, men vi skal nok sikre dig en grundig oplæring. Du taler, læser og forstår dansk.

Dine kolleger værdsætter dig for din konstruktive dialog med dem. Herudover har du et godt humør, også når vi har travlt.

Du er opmærksom på andres behov og har evnen til at håndtere flere opgaver effektivt.

Du SKAL være i besiddelse af et gyldigt kørekort til kategori B.

Det forventes desuden, at du vil engagere dig i din egen og andres videreuddannelse.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Slagelse.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Er du blevet nysgerrig eller har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til serviceleder for rengøringsafdelingen på Antvorskov kaserne, Preben Nyvang på telefon 2160 1910.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2025. Vi holder samtaler løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk.

OM ETABLISSEMENT- og TERRÆNKOMMANDOEN

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Kantine og Rengøring Antvorskov, Charlottedal Alle, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d8cbbbb7-575a-40f5-96d1-b2aa5c477edc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet