BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for signaltjeneste? Er du klar på at støtte bataljonschefens føring af kompagnier og kommunikation på brigadeniveau? Så skal du søge stillingen som signalmand for chefen for I panserinfanteribataljon ved Gardehusarregimentet.
Om os
I Panserinfanteribataljon består af den operative stab, 1 Panserinfanterikompagni, 2 Mekaniserede Infanterikompagni og Stabskompagniet.
Bataljonen er en professionel enhed, som gennem de seneste år har været gennem flere beredskaber og indsættelser – seneste som NFP Hold 1 i 2022 og bidrag til INTERFLEX.
Vi er pt. i færd med klargøring til næste beredskab og indsættelse. Det kan du høre mere om til en samtale, eller ved at tage kontakt jf. nedenstående tlf/mail.
Den professionelle ambition er at holde et fagligt højt niveau, og der prioriteres en god ba-lance mellem arbejde, privatliv og evt. studier.
I Panserinfanteribataljon er en arbejdsplads, hvor evnen til initiativ, nytænkning og selv-stændig opgaveløsning, baseret på en høj faglighed, er i højsædet. Der hersker en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt for den enkeltes bidrag til bataljonens samlede opgaveløsning.
Om stillingen
Du skal virke som signalmand for bataljonschefen. Dine opgaver består i at støtte bataljonschefen i varetagelse af bataljonens signalmæssige opgaver.
Du skal under feltforhold kunne varetage signaltjenesten på bataljons- og brigadenet og kunne anvende signalprocedurer på både dansk og engelsk.
Til daglig skal du forrette tjeneste i stabsdelingen i stabskompagniet, hvor du vil deltage i uddannelses- og øvelsesaktiviteter. Alt efter dine kvalifikationer vil der være rig mulighed for at blive anvendt som instruktør for resten af kompagniets enheder.
Stillingen er et naturligt springbræt for specialisering i signaltjenesten.
Om dig
Du er korporal, alternativt erfaren konstabel, og har forrettet tilfredsstillende tjeneste, gerne som signalmand i en infanterienhed.
Det er en fordel, men ikke et krav at du:
• har erfaring med stående styrke og gerne fra kamptropperne
• har erfaring med Harris 152
• har en udsendelse bag dig
• er omskolet til infanterigruppens våben
• har kørekort kategori B samt C / CE.
Du viser initiativ og tager selvstændigt fat på opgaverne og anvender din arbejdstid bedst muligt.
Du arbejder struktureret, og går op i at levere et godt produkt med sans for kvalitet og service.
Du er en omstillingsparat person med godt humør.
Vi forventer, at du er villig til at forrette tjeneste i en årrække.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for stabskompagniet kaptajn Michael Marquard Skovfoged på tlf.: 2917 5846.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 11. juni 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 1. august 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057586