Afdeling Børn og Familie søger en ny kollega til Team Handicap
Ser du dig selv være ansat i et Team med højt fagligt niveau og et rigtig godt kollegaskab, så er her muligheden, da vi søger en ny kollega på fuld tid i afdeling Børn og Familie – Team Handicap.
Hvem er vi?
Handicapteamet består af 16 medarbejdere, en faglig koordinator og en teamleder. Handicapteamet er blandt andet kendetegnet ved, at vi prioriterer faglig fordybelse og faglige drøftelser. Det er herigennem vi kan udfordre vores praksis, dele viden og erfaringer fra vores arbejde med at skabe de bedste mulige betingelser for børn, unge samt deres familie og netværk.
Teamet arbejder med målgruppen 0-23 år og vi søger en rådgiver med interesse for det specialiserede børnehandicapområde og hvis kerneopgaver bliver at undersøge og iværksætte foranstaltninger for børn og unge, herunder tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter og handicaprettet aflastning. Teamet arbejder desuden ud fra hele Barnets Lov, hvorfor der også arbejdes med screening, afdækning, børnefaglig undersøgelse samt iværksættelse af støttende indsatser.
Som ansat vil du blive en del af en udviklings- og læringsorienteret afdeling, hvor vi har fokus på aktuel bedste viden på området og på de gode praksiserfaringer, som er i vores afdeling.
Vi har Task Forcens ord for, at vi er fagligt dygtige og kompetente, og at vi er gode til at inddrage vores børn, unge og forældre i vores sagsbehandling. Vi har også udviklingspotentialer, og dem arbejder vi målrettet og ambitiøst på at indfri.
Dine kvalifikationer
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler. Har du erfaring fra myndighedsarbejdet med børn og unge, vil vi sætte stor pris på det.
- Har en høj faglighed, er troværdig og er fagligt velfunderet.
- Er god til at skabe relationer og kan bruge det i en positiv retning.
- Synes det er spændende, og trives med at arbejde i sager med høj kompleksitet.
- Er indstillet på, at det er opgaven der sætter holdet, og er god til at samarbejde med andre fagligheder, både internt og eksternt.
- Gerne kendskab til ICS og DUBU.
- Ønsker at indgå i en lærings- og udviklingsorienteret organisation, hvor din faglighed og erfaring bringes i spil.
- Bidrager til en anerkendende kultur, hvor vi alle tager ansvar for at godt arbejdsmiljø.
- Har kørekort, da Slagelse Kommune geografisk dækker et stort område. Kommunen stiller lånebiler til rådighed.
Hvor ”bor” Afdeling Børn og Familie
Afdeling Børn og Familie er beliggende ved Slagelse Gymnasium og ZBC, tæt ved stationen. Der er mange der pendler, og kommer du med tog, tager det under en time fra København H og ca. en halv time fra Odense.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Vi har flekstid og der er mulighed for at planlægge en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Du vil, ved behov, blive støttet i opstarten, ligesom du vil får tilknyttet en mentor.
Forventet tiltrædelse vil være snarest muligt eller senest 1. februar 2025.
Er du blevet nysgerrig på, om du har lyst til at være en del af Team Handicap, så kontakt gerne
- Teamleder Line Lundby, telefon 20 54 96 30 / mail: linsolun@slagelse.dk
- Faglig koordinator Cecilie Slott Poulsen, telefon 30 71 26 35 / mail: cepou@slagelse.dk
Ansøgningsfrist
- Onsdag den 18. december 2024 kl. 12.00
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor.
Rekrutteringsprocessen
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler torsdag den 19. december 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børn og Familie - Team Handicap, Willemoesvej, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6159201