Bliv teamleder for familieplejeteamet og vær med til at styrke livschancerne for børn og unge i Slagelse Kommune

dato

Vil du stå i spidsen for en indsats, der skaber bedre livschancer for børn og unge?
Vi søger en engageret og kompetent teamleder til familieplejeteamet i vores afdeling. Du får ansvaret for at udvikle og motivere teamet, sikre kvalitet i arbejdet, samt indgå i det tværfaglige samarbejde med både interne og eksterne aktører.

Teamet består af 8 medarbejdere, som har bred praksis- og specialisterfaring med anbringelser af børn og unge.

Slagelse Kommune har de seneste to år arbejdet målrettet med at styrke beskyttelsesfaktorer og fremme chancelighed for kommunens børn og unge. Nu søger vi en visionær og handlekraftig teamleder, der vil videreføre og udvikle denne indsats i tæt samarbejde med 4 teamledere på myndighedsområdet.
Som teamleder for familieplejeteamet, får du ansvar for at omsætte strategiske mål til konkret praksis og sikre, at alle børn og unge mødes med muligheder for trivsel og udvikling – uanset livsvilkår. Du bliver en central drivkraft i arbejdet med at skabe en mere sammenhængende og inkluderende indsats på tværs af fagområder.

Hvis du brænder for ledelse med mening og vil være med til at gøre en forskel for kommunens yngste borgere, så glæder vi os til at høre fra dig.

Dine vigtigste opgaver

  • Ledelse og personaleansvar for familieplejeteamet
  • Sikre faglig udvikling og kompetenceopbygning i teamet
  • Styrke kvaliteten i familieplejearbejdet og sikre implementering af nye metoder
  • Fremme samskabelse med borgeren, hvor forældre har en aktiv rolle og ansvar før, under og efter en anbringelse
  • Styrke det tværgående samarbejde med myndighed, skole og dagtilbud
  • Varetagelse af samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og det tværfaglige samarbejde i organisationen
  • Deltage aktivt i den organisatoriske udvikling af afdelingen
  • Bidrage til en kultur præget af faglighed, respekt og godt arbejdsmiljø

Om dig
  • du har mellemlang uddannelse, fx pædagog, socialrådgiver eller lignende, gerne suppleret med ledelsesuddannelse eller efteruddannelse
  • du har solid erfaring med arbejdet med børn, familier og tværfagligt samarbejde, og du er vant til at arbejde helhedsorienteret og med fokus på faglig udvikling
  • som leder er du anerkendende, engagerende og tydelig i din kommunikation. Du trives med at motivere og udvikle dine medarbejdere, samtidig med at du kan bevare overblikket i en kompleks og spændende hverdag

Centerstruktur og ledelsesreference
Afdeling Børn og Familie er én af tre afdelinger i Center for Børn og Unge, som er i gang med en større udviklingsproces med fokus på forebyggende og helhedsorienterede indsatser. Som teamleder deltager du i udviklingen sammen med centrets ledere og har ansvar for at skabe retning, omsætte kompetenceudvikling til praksis og engagere medarbejderne i meningsfulde løsninger.

Du vil referere til afdelingslederen for Afdeling Børn og Familie, som forventes at tiltræde den 1. januar 2026.

Ansættelsesvilkår
Fuldtid, løn efter gældende overenskomst.

Start pr. 1. december 2025, eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist
Send din motiverede ansøgning og CV elektronisk via linket senest den
  • 19. oktober 2025.

Ansættelsessamtaler finder sted den 22. oktober 2025.

Har du spørgsmål?
Kontakt gerne
  • Majken Ravnås, Afdelingsleder Børn og Familie, telefon 20 54 53 90 / mail: majovrav@slagelse.dk eller
  • Brian Pedersen, familiepleje- og anbringelseskonsulent og TR for socialpædagogerne, telefon 23 65 42 49 / mail: briped@slagelse.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Afdeling Trivsel og Udvikling, Willemoesvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/dfb556ca-8f9a-4776-a92f-708e5b23d7e5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet