BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Myndighedsafdelingen i Sundhed og Ældre, søger visitator, med placering i visitatorgruppen på Næstvedvej 15, 4230 Skælskør.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen, stillingen er ledig pr. 1. oktober 2024.
Myndighedsafdelingens visitatorgruppe er normeret med i alt 21 visitatorer fordelt i 2 grupper med henholdsvis 11 i Slagelse og 10 Skælskør.
Derudover er der en fagspecialist og en forløbskoordinator ansat i afdelingen.
Opgaven:
Som visitator varetager du myndighedsopgaven i forhold til visitation af hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp, rehabilitering, ældre- og plejeboliger, træning, aflastningsophold, madservice, hjemmesygepleje samt diverse hjælpeordninger m.m.
En del af arbejdsopgaverne, er den koordinerede indsats, der er i forbindelse med udskrivelserne fra hospitalsindlæggelser.
Individuelle og konkrete vurderinger, foretages i borgerens hjem, hvorfor du skal have kørekort og indregne kørsel.
Visitationen har stort fokus på kvalitet, koordinering og sammenhæng i den enkelte borgers forløb. Vi vægter professionalisme og høj faglig kvalitet, borgerinddragelse og anerkendende kommunikation.
Vi skal i 2025 begynde implementering af den nye ældrereform.
Forventninger til dine faglige kompetencer:
- Uddannet sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut, med minimum 3-5 års erfaring.
- Bred klinisk erfaring fra ældre- og handicapområdet samt visitationserfaring og -uddannelse er en fordel.
- Har lyst til og flair for at have daglig kontakt med alle typer af borgere, til samarbejdspartnere, herunder kommunale og private leverandører, hjemmeplejepersonale, sagsbehandlere, samt tværsektorielt samarbejde med læger, sygehuse m.fl.
- Kan arbejde i krydsfeltet mellem serviceloven, kommunens serviceniveau og den enkelte borgers behov.
- Er god til mundtlig og skriftlig formidling, samt har evnen til at bevare overblikket ved prioritering og strukturering af myndighedsopgaverne. Du må gerne have erfaring med hjemmebesøg, sagsbehandling og dokumentation.
- Er udviklingsorienteret og omstillingsparat i forhold til nye metoder og lovændringer på området.
- Har relevant erfaring med daglig anvendelse af IT og styresystemer.
- Har et godt humør og ikke mindst energi, lyst og evne til at arbejde tværfagligt i et dynamisk miljø med et, til tider udfordrende, men godt, arbejdsmiljø, hvor vi støtter op om hinanden samt giver faglig sparring.
Forventninger til dine personlige kompetencer:
- Du kan arbejde selvstændigt med fokus på vidensdeling og sparring i teamet.
- Du trives med din rolle som myndighedsperson.
- Du er udadvendt og serviceminded og har lyst til at være en del af vores gode team.
Vi tilbyder:
En arbejdsplads i udvikling, hvor du sammen med engagerede og kompetente kolleger vil få mulighed for at præge dine arbejdsopgaver i et arbejdsmiljø, hvor stemningen er uhøjtidelig.
Løn og ansættelsesvilkår:
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og lønplacering sker efter aftale med den forhandlingsberettige organisation efter principperne om Ny Løn.
Der skal foreligge en straffeattest og gyldigt kørekort, ved ansættelse til stillingen.
Slagelse Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Frist
- 19. august 2024 kl. 12:00.
Vil du vide mere:
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte:
- Områdeleder Gunhild Gundersen på telefon 23 99 22 00/ mail gugun@slagelse.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Visitation, Torvegade, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088207