Brande i Slagelse: 20-årig mand anholdt og sigtet for brandstiftelse

dato

Torsdag eftermiddag klokken 14.46 blev brandvæsen og politi kaldt ud til Østerbro i Slagelse, hvor der var opstået ild i noget buskads. Branden blev hurtigt slukket, men få minutter senere indløb en ny anmeldelse om ild i en affaldscontainer nogle hundrede meter væk. Også denne brand blev slukket uden større skade.

En 20-årig mand fra lokalområdet blev observeret stående med et løbehjul, mens han holdt øje med beredskabets indsats. Da han ikke kunne forklare sin tilstedeværelse, blev han anholdt klokken 15.08 og sigtet for brandstiftelse.

Den 20-årige blev afhørt på politistationen i Slagelse og blev løsladt igen klokken 15.59.

Kilde: Politiets Døgnrapport