BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bidrage til en effektiv udnyttelse af ressourcerne i en stor offentlig virksomhed? Så skal du da være vores nye kollega.
I arbejdet med at sikre de bedste forudsætninger for at afdelingerne på Næstved, Slagelse, Ringsted sygehuse kan levere gode sundhedsydelser til borgerne, spiller økonomistyring en afgørende rolle, og vi søger en dygtig og engageret Business Controller til vores team.
Til stillingen søger vi en kollega der kan:
- Fungere som Business Controller for en række afdelinger.
- Bidrage til udviklingen af økonomistyringen i samarbejde med et dedikeret team.
- Arbejde tæt sammen med afdelingsledelserne på sygehusets forskellige afdelinger for at sikre overholdelse af budgetter og økonomisk målopfyldelse.
- Være med til at lave analyser af økonomiske data for at identificere områder med potentiale for forbedring og optimere økonomiske processer.
- Bidrage til rapportering og udarbejdelse af præsentationer for sygehusledelsen om afdelingernes økonomiske performance og budgetoverholdelse.
- Indgå i udviklingen af økonomiske strategier og procedurer for at sikre effektiv ressourceallokering og økonomistyring på tværs af sygehuset.
Kvalifikationer
Du behøver ikke have erfaring med økonomistyring i sundhedsvæsenet, men til gengæld forventer vi, at du har gå-på-mod og at du er klar til at påtage dig rollen, som controller og kan trives med at skulle finde løsninger i situationer, hvor der er flere forskellige interesser på spil.
Dit arbejde foregår ikke kun bag et skrivebord. Du skal også kunne opbygge en tillidsbaseret samarbejdsrelation til vores afdelingsledelser og sygehusledelse og i det hele taget være god til, at indgå i dialog med mange forskellige aktører. Du skal kunne omsætte økonomi til forståelig kommunikation, både mundtligt og skriftligt. Derudover ser vi gerne, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse inden for økonomi, controlling eller tilsvarende.
- Er motiveret, har gode kommunikationsevner og formår at skabe gode relationer på tværs af forskellige fagområder.
- Har analytiske færdigheder og evnen til at omsætte komplekse data til praktiske løsninger.
Hvis du har erfaring med økonomistyring i det offentlige eller sundhedssektoren er det en fordel, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
- En spændende mulighed for at være en del af et dedikeret team på et af Region Sjællands bedste akutsygehuse, hvor vi har fokus på at forbedre måden vi løser opgaver på – bl.a. gennem bedre digital understøttelse af økonomistyringen.
- Mulighed for at arbejde med controlling og økonomistyring i sundhedssektoren og få erfaring med daglige prioriteringer på et virksomhedsområde, der er helt centralt i velfærdssamfundet.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et dynamisk og udfordrende arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Hvis du kan se dig selv, som vores kommende Business Controller-kollega, så send din ansøgning og dit CV senest d. 21. april.
Dit primære arbejdssted vil være Slagelse sygehus.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrik Krøyer på tlf: 93 57 00 11 eller ulkr@regionsjaelland.dk
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025506