Onsdag eftermiddag blev lokalpolitiet tilkaldt til indkøbsarkaden Galleriet i Slagelse, da en tyverialarm pludselig gik i en tøjforretning. Betjentene så en mand løbe fra stedet og satte straks efter ham.
Jagten endte i Jernbanegade, hvor betjentene løb manden op. Den 25-årige mand fra byen havde stjålet tøj til en værdi af 876 kroner. Han blev anholdt klokken 17.32 og sigtet for butikstyveriet. Kort efter blev han løsladt.