Butikstyveri på Holbækvej i Slagelse

dato

Lørdag klokken 8.45 blev politiet kaldt til et supermarked på Holbækvej i Slagelse. En mand havde været i forretningen og gået gennem kassen med varer, som han ikke havde betalt for. Kunden havde stoppet diverse stærke øl til en værdi af over 1.000 kroner i en klar affaldssæk.

Da han blev råbt an af en medarbejder, svarede han, at "han kunne gå ad H til ...". Tyven forsvandt, men vendte omkring middagstid tilbage til forretningen. Han blev pågrebet af politiet og sigtet for butikstyveri.

Tyven var en 28-årig mand fra Vejle, og han blev afhørt på stedet.

Kilde: Politiets Døgnrapport