Cheflæge til Psykiatrien Vest, Psykiatrien Region Sjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Cheflæge til Psykiatrien Vest, Region Sjælland

Hver tredje af os får en behandlingskrævende psykisk sygdom på et tidspunkt i løbet af livet, og psykiske lidelser berører rigtig mange mennesker i Danmark. Psykiatrien har derfor en stor samfundsmæssig betydning og løser en vigtig opgave af betydning for mange danskere – og selve ledelsesopgaven kræver både kompetencer og personlighed. Hverdagen som leder er præget af mening, forandring, samarbejde, kommunikation, beslutninger, politisk forståelse og nærvær i et rum, hvor du som leder gør en helt afgørende forskel.

Psykiatrien Vest varetager den psykiatriske behandling af voksne borgere fra Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner og udgør en organisatorisk enhed under Psykiatrien Region Sjælland. Organisationen har et stærkt samarbejde med praksissektoren, de somatiske sygehuse i regionen og førnævnte seks kommuner.

Psykiatriens vigtigste opgave er at fremme den kliniske og personlige recovery for patienterne gennem udredning, behandling og samarbejde med patientens personlige og professionelle netværk. I Psykiatrien Vest varetages denne opgave af en bredt sammensat personalestab, hvilket skaber en tvær- og flerfaglig arbejdsform. De patientrettede kerneydelser er organiseret omkring seks kliniske afsnit, som hver især varetager psykiatrisk behandling i både stationære og ambulante funktioner. Konkret fokuseres der bl.a. udviklingsorienteret på recoverystrategier for patienterne, forebyggelse af selvskade, løbende kvalitetsforbedringer, nedbringelse af tvang og en fokuseret uddannelsesopgave for hele personalegruppen. Vi vægter også forskning højt og har en aktiv forskningsgruppe, som bidrager til vores arbejde.

Som cheflæge for Psykiatrien Vest skal du i tæt samarbejde med chefsygeplejersken varetage ledelsen af en mangfoldig og dygtig personalestab og hermed skabe sammenhæng på tværs af organisationens ambulatorier, dagafsnit og sengeafsnit. Cheflægen skal give faglig kompetent sparring og skabe et motiverende arbejdsmiljø præget af engagement og udvikling, som både skal understøtte fastholdelse af nuværende medarbejdere og sikre rekruttering af nye.

Den ideelle kandidat er overlæge og meget gerne cheflæge. Du er psykiater – brænder for området, og har gerne en dokumenteret ledelsesteoretisk uddannelse. Du er fagligt ambitiøs og i stand til at sikre udvikling gennem kvalitetsstandarder og uddannelse af medarbejdere.

Dine personlige kompetencer omfatter bl.a. engagement, empati, evne til at skabe følgeskab og skabe relationer på tværs af faggrupper. Du er en robust leder, der formår at skære igennem, når dette kræves, træffe beslutninger og handle på disse. Herudover er du udviklingsorienteret og dygtig til at kommunikere med alle faggrupper.

Vil du vide mere? Uddybende profilbeskrivelse kan rekvireres via malene@zeuthenstorm.com. Ved henvendelse kan også Drifts- og Udviklingsaftalen for Psykiatrien Vest 2023 sendes. Du er også velkommen til at kontakte partner Eva Zeuthen Bentsen på eva@zeuthenstorm.com eller på telefonnummer +45 2086 0325 for en fortrolig drøftelse af dit kandidatur. Ansøgningsfrist er tirsdag den 6. juni 2023.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35029&linkref=12618&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834913

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet