Chefsekretær til Byråds- og Direktionssekretariatet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en sekretær til Byrådssekretariatet.

Ønsker du et spændende job tæt på de politiske og administrative beslutningstagere, hvor to dage aldrig er ens? Kan du have mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket, når deadline nærmer sig? Vil du arbejde sammen med dygtige og sjove kollegaer? Så har vi jobbet til dig.

Byrådssekretariatet
Byrådssekretariatet understøtter sammenhængen mellem det politiske niveau, det øverste ledelsesniveau og resten af organisationen. Sekretariatet servicerer borgmester, byråd og Strategisk Chefforum, er sekretariat for økonomiudvalg og byråd, varetager sekretærfunktion for husleje-, beboerklage- og bevillingsnævnene samt hegnssynet. Dertil løser vi en lang række ad hoc opgaver og større opgaver som planlægning og gennemførelse af valg.

Byrådssekretariatet er en del af Byråds- og Direktionssekretariatet, der også løser interne og eksterne kommunikationsopgaver.

Dine opgaver
Dine væsentligste opgaver bliver betjening af 2 direktører og sekretæropgaven for et af vores råd eller nævn. Derudover vil du indgå i en række af sekretariatets øvrige opgaver, hvor du sammen med dine kolleger er fælles om håndteringen af ad hoc opgaver, der opstår i løbet af dagen.

Om dig
Du har en relevant kontoruddannelse og erfaring fra lignende stillinger. Du har lyst til og flair for at understøtte en direktør med en bred vifte af opgaver i en travl hverdag. Du er derfor på forkant og kan se, hvad der rammer i næste uge – og tager initiativ til at få opgaverne løst.

Som person er du struktureret og kan skabe overblik. Du er serviceorienteret og har mod på, at gå ind i nye opgaver – ja faktisk er afveksling og udvikling noget, der motiverer dig.

Vi tilbyder
En arbejdsplads med gode kolleger, fagligt engagement, højt til loftet og plads til et godt grin.
Byrådssekretariatet er rart og uformelt, og du vil få kompetente kolleger, der er interesseret i samarbejde på tværs.

Praktiske informationer
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt med ansættelse 1. marts 2024. Lønnen fastsættes ud fra gældende HK-overenskomst og principperne for Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Mette Bjarnt på telefon 23 65 24 15.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 7. januar 2024. Samtaler forventes afholdt onsdag den 17. januar 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ledelsessekre., Byråd og Ledelse, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955783

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet