BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
BELFOR Denmarks vagtcentral søger deltidsmedarbejdere til at passe vores vagttelefon.
Trives du med at være i frontlinjen og yde en enestående service? Har du erfaring i telefonbetjening og kan du holde mange bolde i luften? Så kan det være dig, vi søger.
Jobbet består af forskellige administrative opgaver:
- Håndtering af vagttelefon
- Sagsbehandling
- Disponering af vagthold
- Ad hoc-opgaver
Arbejdstider:
Vi søger deltidsmedarbejdere, der kan tage vagter fredag eftermiddag/aften (fx mellem 14-23) samt i weekenden hvor vagterne kan ligge mellem 6-23. Derudover må der beregnes ekstra vagter i ferier/helligdage samt i spidsperioder.
Vi tilbyder:
En stilling i en spændende virksomhed i vækst, med et fagligt udfordrende og afvekslende job. Uformelt og afslappet arbejdsmiljø med gode kolleger, sundhedsordning og øvrige personalegoder.
Løn efter kvalifikationer.
OM DIG
Du kan arbejde selvstændigt og holde hovedet koldt, når det går stærkt. Opgaverne kommer til tider ind i større mængder og med mange deadlines. Det er vigtigt, at du er i stand til at holde fokus og kan prioritere opgaverne. Du må meget gerne have erfaring med telefonbetjening samt være god til skriftlig kommunikation.
Du får et tæt samarbejde med både kolleger og kunder. Det er vigtigt, at du er serviceminded, omgængelig og god til at samarbejde. Du kommunikerer tydeligt, og er hurtig til at sætte dig ind i nye sager. Vi forventer, at du har et godt kendskab til MS Office og generelt har IT-flair.
Ansøgningsfrist:
Vi indkalder kandidater til samtaler fra uge 32 og afslutter rekrutteringsprocessen, når de rette kandidater er fundet. Opstart hurtigst muligt. Straffeattest skal fremvises.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Mette Larsen eller Veronica Hansen på tlf.: 7015 3800
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (15-15 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
BELFOR Denmark A/S, Fabriksvej, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084818