Døgnrapporten i Slagelse: onsdag den 15. september

Profilbillede
dato

Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: Ansat i Udlændingestyrelsen truet

En ansat i udlændingestyrelsen med bopæl i Næstved er gennem længere tid gennem telefonen blevet truet af en borger, der er utilfreds med sagsbehandlingen. Nu har truslerne fået et sådant omfang at en 29-årige mand, der har fremsat truslerne ved midnat, blev anholdt af Københavns Politi og sigtet for trusler mod nogen i offentlig tjeneste.

 

VORDINGBORG: 21-årig truet af beruset mand på toget

En svært beruset 39-årig mand rettede sin vrede mod en 21-årig medpassager på toget mod Vordingborg klokken 20.32. Den 39-årige fremsatte nogle alvorlige trusler og derfor ringede den 21-årige efter politiet. Den 39-årige mand blev kørt til Næstved Politigård for at sove branderten ud og han vågner i dag op til en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

NYKØBING FALSTER: Mand ville ikke oplyse sit navn

Politiets patrulje mødte 00.07 en mand i bil på Nr. Boulevard i Nykøbing Falster. En søgning i politiets systemer viste at bilens ejer ikke havde noget kørekort. Patruljebilen vendte og ledte efter bilen, der i mellemtiden var parkeret på en parkeringsplads i nærheden. Kørt efter fandt patruljen en mand, der ikke ville oplyse sit navn og det skal man, når politiet spørger. Manden blev derfor anholdt og taget med på stationen. Manden havde en bilnøgle i lommen, der passede til bilen. Han nægtede fortsat at oplyse sit navn, men efter en søgning i det nationale fotoregister på bilens ejer, erkendte han at han var manden på billedet. Manden, der viste sig at være en 28-årig mand fra Eskildstrup blev sigtet for at køre uden kørekort og for at overtræde retsplejeloven, fordi han ikke oplyste sit navn.

 

KARISE: Fandt hampplanter hos anholdt

Tidligt onsdag morgen var politiet på en adresse lidt uden Karise for at anholde en 23-årig i forbindelse med en anden sag. Imidlertid fandt politibetjentene et rum, hvor der var et større antal hampplanter. Der blev fundet ca. 50 planter, som blev høstet og kørt til destruktion, og den 23-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: 17-årig standset på hurtig knallert

Politiet standsede tirsdag klokken 12.05 en 17-årig fyr, der kom kørende på knallert på Malervænget i Næstved. Det gik lidt hurtigt, og et tjek af knallerten på et rullefelt viste, at den også kunne køre væsentlig hurtigere end tilladt. Den 17-årige, der er var Sandved, blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Erik Bøghs Vej Hus Tirsdag kl. 6.30 – 12.55 Kikkerter
Stenlille Fasanvej Hus Tirsdag kl. 8.15 – 11.55 Smykker
Tappernøje Sneserevej Hus Mandag kl. 16.15 El-tavle og el-kabel
Vordingborg Skallerupvej Hus Onsdag kl. 4.55 Vides endnu ikke

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Præstø Hovedvejen Tirsdag kl. 22.11 – 23.45 Ca. 40 køretøjer blev kontrolleret – alle kørte pænt
Sorø Vestmotorvejen Tirsdag kl. 8.45 – 9.15 En bil blev målt til 161 km/t, hvor højest tilladte hastighed er 130 km/t
Tappernøje Flere steder Tirsdag kl. 18.45 – 19.45 En kørte bil selv om han var frakendt førerretten, var påvirket af alkohol og havde en ulovlig kniv. En bilist med påhængsvogn blev målt til at køre mere end 30% for hurtigt og fik et klip i kørekortet.
Vordingborg Sydmotorvejen Tirsdag kl. 23.55 – onsdag kl. 0.25 En bil blev målt til at køre 194 km/t hvor 130 km/t er den højest tilladte hastighed. Det udløste en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fensmark Stenskovvej Kl. 13 – 16.30 ATK – bestilt færdselskontrol 188 22 50 km/t 64 km/t -
Glumsø Østergade Klokken 11.19-12.20 ATK – bestilt færdselskontrol 35 - - - -
Næstved Ringstedgade Kl. 16.16 – 19.46 ATK – bestilt færdselskontrol 985 159 50 km/t 82 km/t 12 klip
Sakskøbing Engestoftevej Kl. 13.02 - 17 ATK – bestilt færdselskontrol 149 35 50 km/t 92 km/t 8 klip og 2 betingede frakendelser
Sakskøbing Krårup Møllevej Kl. 11.12 – 12.15 ATK – bestilt færdselskontrol 47 0 50 km/t - -
Slagelse Skælskørvej Kl. 6.54 – 13.30 ATK 2023 72 50 km/t 72 km/t 7 klip
Tappernøje Askovvej Kl. 14.04 – 15.04 ATK – bestilt færdselskontrol 2 0 50 km/t - -

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Rødby Færgestationsvej Tirsdag kl. 22.45 40-årig mand fra Sverige Kørsel i påvirket tilstand. To mandlige passagerer i bilen blev desuden sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da de blev fundet besiddelse af hash.
Tappernøje Snesere Torpvej Tirsdag kl. 19 50-årig mand fra Tappernøje Spirituskørsel

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi