Døgnrapporten i Slagelse: torsdag den 2. december

Profilbillede
dato

Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SLAGELSE: Vred bilist udsatte 23-årig for vold

En episode i trafikken førte onsdag klokken 10 til, at en 72-årig mand fra Vemmelev tildelte en 23-årig kvinde fra Slagelse adskillige slag på kroppen og i ansigtet. Derefter forlod han stedet. Kvinden havde noteret den 72-åriges nummerplade, så han kunne ringes ind på Slagelse Politigård, hvor han blev sigtet for vold.

 

STENLILLE: 82-årig dræbt i færdselsuheld

En 82-årig mand fra Hvidovre blev klokken 10.31 dræbt, da han i bil kørte frontalt sammen med en modkørende lastbil. Ulykken skete på Sorøvej i Stenlille og den 82-årige blev erklæret død på stedet. Ingen andre af de involverede i ulykken kom til skade. Den 82-åriges pårørende er underrettet.

 

FAXE: Foretog civil anholdelse af butikstyv

En 42-årig mand fra Store Heddinge stjal i går forskellige varer i et supermarked i Faxe og forlod butikken klokken 11.26 uden at betale. Personalet løb efter manden og tilbageholdt ham indtil politiet nåede frem, hvor han blev sigtet for butikstyveri.

 

RØDBY: Sigtet efter toldloven og knivloven

I går klokken 15.00 blev en udenlandsk varevogn standset på Færgestationsvej i Rødby, da den var på vej ombord på færgen til Tyskland. I bilen blev der fundet forskellige effekter – bl.a. fjernsyn og kaffemaskiner. Føreren – en 32-årig udenlandsk mand – havde desuden en hel del kontanter på sig, og en ulovlig kniv. Han blev anholdt og sigtet efter toldloven og efter knivloven.

 

MARIBO: Mand påkørt

En mand kom i går klokken 19.48 alvorligt til skade i et trafikuheld på Vestre Landevej i Maribo, da han blev ramt af en bil. Han fik førstehjælp på stedet indtil ambulancen kom og kørte ham til behandling på Rigshospitalet. Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder ved påkørslen.

 

NÆSTVED: To indbrudstyve fanget

I går aftes opdagede beboerne i et hus på Odensevej, at der havde været indbrud i deres hus. Politiet blev tilkaldt, og godt politiarbejde førte klokken 21.24 til, at to udenlandske mænd blev anholdt og sigtet for indbruddet. De blev fundet i deres bil ikke lang derfra. Bilen var fyldt med tyvekoster, og politiet er nu i gang med at se på, hvor de kan stamme fra. De to mænd fremstilles senere i dag i grundlovsforhør ved retten i Næstved.

 

SLAGELSE: Påvirket, uden kørekort og med narko

I forbindelse med en almindelig patruljering standsede et par politibetjente i går klokken 21.45 en 28-årig mand med ukendt adresse, da han kom kørende i bil ad Kalundborgvej i Slagelse. Han virkede noget nervøs, da betjentene bankede på ruden. Og det viste sig da også, at han havde god grund til dårlig samvittighed. Han havde nemlig ikke noget gyldigt kørekort og han var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand og efter færdselsloven. Ved den efterfølgende visitation og ransagning fandt betjentene en del amfetamin, hvilket han også blev sigtet for. Den 28-årige fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.  

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Parkvej Lejlighed September 2021 Tøj, parfume, smykker og drikkevarer
Vordingborg Kastanievej Hus Onsdag klokken 7.00-20.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Efterårsvej Hus Onsdag klokken 9.30-21.15 Smykker
Næstved Odensevej Hus Onsdag klokken 18.45-20.10 To MacBook, en pc af mærket HP og parfumer

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Karrebækstorp Skælskørvej Onsdag klokken 10.29-13.30 ATK 359 5 80 km/t 101 km/t  
Næstved Herlufsholm Allé Onsdag klokken 14.10-18.55 ATK 352 14 50 km/t 75 km/t Et klip
Sorø Slagelsevej Onsdag klokken 13.48-15.08 ATK 296 - - - -
Sorø Næstvedvej Onsdag klokken 15.30-19.25 ATK 116 2 50 km/t 59 km/t -

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Slagelse Sdr. Ringgade Onsdag klokken 16.35 47-årig kvinde fra Slagelse Spirituskørsel
Slagelse Kalundborgvej Onsdag klokken 21.45 28-årig mand uden fast bopæl Narkokørsel og kørsel uden førerret. Den 28-årige havde 55 gram amfetamin på sig og blev derfor også sigtet for salg af ulovlige stoffer
Rødbyhavn Indrejsefeltet Torsdag klokken 0.30 28-årig mand fra Malmö Narkokørsel
Rødby Sædingevej Torsdag klokken 3.00 42-årig mand fra Årslev Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Desuden havde den 42-årige 2,58 gram amfetamin på sig, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi