BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dygtig SSA til blandede vagter søges til Afdeling for Ældresygdomme 1, Slagelse Sygehus
Vil du være en del af en afdeling, hvor faglighed med gode uddannelsesmuligheder er i fokus, så søger vi en dygtig SSA.
VORES KOMMENDE KOLLEGA
Du kan både være nyuddannet eller mere erfaring, men du har autorisation som SSA og sætter – ligesom os – altid patienten i første række. I hverdagen betyder det, at du prioriterer kerneopgaven (altså alt fra ernæring, mobilisering, tidlig opsporing af kritisk sygdom og den gode udskrivelse).
Sammen med dine kollegaer sørger du for at inddrage patienternes pårørende, som jo kender patienterne bedst.
Du trives med mange forskellige opgaver og byder dig gerne til, hvis der er brug for ekstra kræfter. Det kan også være, der er noget du er særlig god til, som du kan lære fra dig til gavn for både dine kollegaer og patienterne. På samme måde hjælper vi selvfølgelig dig når du har brug for det og særligt i begyndelsen, så du falder godt til i afdelingen.
Selvom der kan være travle dage så holder vi altid en god tone i afdelingen. Det er nemlig vigtigt, at alle går glade hjem fra vagt.
Uanset om du er meget erfaren eller i begyndelsen af dit arbejdsliv, så forventer vi derudover, at du aktivt bidrager til den daglige kliniske vejledning af studerende.
ET MENINGSFYLDT ARBEJDE I EN AFDELING MED TILLID OG FOKUS PÅ SAMARBEJDE
I Afdeling for Ældresygdomme 1 arbejder vi med respekt og omsorg i plejen og behandlingen af vores ældre patienter. Ud over de geriatriske patienter modtager vi også patienter over 65 år med hoftefrakturer.
Sammen med patienten arbejder vi tværfagligt for at sikre det bedst mulige indlæggelsesforløb. Vi samarbejder desuden både med patient, pårørende, fysioterapeut, ergoterapeuter samt primær sektor for at sikre en god social planlægning og en tryg udskrivelse.
Det er vigtigt for os, at du og dine kollegaer trives. Du vil derfor få indflydelse på egen vagtplan så dit arbejdsliv og privatliv hænger sammen. Du vil have arbejdsweekend hver 2.weekend.
EN GOD INTRODUKTION OG MULIGHED FOR VIDEREUDDANNELSE
I Afdeling for Ældresygdomme 1 har vi et udviklende arbejdsfællesskab. Som ny medarbejder i vores afdeling kan du derfor se frem til:
- Et godt introduktionsforløb, som tager udgangspunkt i dit erfaringsniveau og dine kompetencer.
- Kontaktpersoner i afdelingen, som sørger for, at du kommer godt igennem introduktionsprogrammet. Supervision/bed side-læring af det!
- Oplæring via kompetencekort
- En målrettet opstart, hvor du efter individuel vurdering ikke indgår i normeringen i introduktionsperioden.
- Deltagelse i geriatri basismodul 1 + 2.
- Deltagelse i Skills Stations x 1 årligt med bl.a. simulationstræning.
- En synlig ledelse i hverdagen – hvis vi sidder på kontoret er døren oftest åben.
- Et udviklende arbejdsfællesskab, hvor alle tager medansvar for at løfte den faglige udvikling i afsnittet. Altid med fokus på det gode patientforløb og patientsikkerhed.
- Mulighed for videreuddannelse indenfor det geriatriske speciale for såvel NSR, Medicin 1-2-3 samt G1.
ER DU NYSGERRIG
Har du lyst til at høre mere om stillingen og vores afdeling så vil vi gerne invitere dig til et uforpligtende kaffemøde, hvor du kan se vores afsnit, møde vores dejlige personale og få en snak om, hvorfor det er så spændende at arbejde med den ældre patient/borger.
Vi holder samtaler løbende.
Ansøgningsfrist: 7.februar 2024
Ansættelse: 1.marts 2024
Ved behov for yderligere information kan rettes henvendelse til Oversygeplejerske Karin Niclasen på 6126 0468 eller konstitueret souschef Mette Piil på 3046 5990.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979698