BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Slagelse Friplejehjem søger afløsere, som brænder for at gøre en forskel for vores beboere og kan træde til efter behov.
Måske er du uddannet social- og sundhedshjælper eller -assistent og foretrækker at lære huset at kende, inden du eventuelt søger en fast stilling. Det kan også være, du er under uddannelse inden for sundhedsvæsenet og brænder for at arbejde med mennesker.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du bidrager til at skabe den rette kultur og ånd i huset, som gør Slagelse Friplejehjem til et rigtigt HJEM for beboerne. Det betyder bl.a., at du:
- Kan træde til efter behov i hverdage, weekender og ferier - også med kort varsel.
- Kan varetage grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver eller har interesse i at lære dette.
- Kommunikerer på en anerkendende måde med beboere, pårørende og kolleger.
- Medvirker til at skabe hjemlighed, tryghed og stjernestunder sammen med beboere og bidrager til den gode stemning på hjemmet.
- Bidrager til at skabe en samarbejdende og omsorgsfuld kultur med afsæt i de værdier, Danske Diakonhjem bygger på.
Et hjem og en arbejdsplads
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi møder mennesker med tillid og imødekommenhed, så alle føler sig velkomne på hjemmet.
Du vil få en grundig introduktion til opgaverne, og du kan altid søge sparring hos det faste personale. Vi har fokus på faglighed og udvikling, og der vil være åbenhed og plads til idéer og initiativer, ligesom du får mulighed for at lære og udvikle dig som menneske og fagperson.
Vi deltager alle i måltidsfællesskabet, og hjemmet vil bære præg af ledelse i øjenhøjde og en uformel omgangstone, hvor vi alle har ansvaret for den gode stemning.
Praktiske oplysninger
Ansøgningen med relevante bilag sendes via link her fra siden.
Ansøgningsfrist: 20. november 2023.
Samtaler afholdes løbende.
Ansættelsestidspunktet vil være i forbindelse med opstarten af hjemmet, hvor vi forventer at tage imod de første beboere i februar 2024.
Beboerne vil løbende flytte ind på hjemmet, og vi forventer derfor også senere at slå nye stillinger op. Vi anbefaler dog at søge allerede nu, hvis du er interesseret i en stilling på Slagelse Friplejehjem.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Rikke Folmer Mouritzen på telefon eller mail: 5855 0400, rfm@diakon.dk
Ansættelsessted er Slagelse Friplejehjem, Kalvehaven 3, 4200 Slagelse.
Om Slagelse Friplejehjem
Slagelse Friplejehjem er en del af Danske Diakonhjem, og vi har en holdning til omsorg, som tager afsæt i, at det enkelte menneske er unikt og værdifuldt. Vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis, og vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.
Danske Diakonhjem er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem, og i øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Organisationen arbejder non-profit, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg.
Læs mere om hjemmet og vores baggrund på https://www.slagelsefriplejehjem.dk/ og Facebook-siden: https://www.facebook.com/slagelsefriplejehjem
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (10-21 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Slagelse Friplejehjem, Kalvehaven, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920898