BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Interesserer du dig for og har flair for skarp efterretningstjeneste og gennemførelse af operationer i et internationalt miljø? Kan du holde hovedet koldt når der er mange bolde i luften. Har du mod på at opbygge og udvikle efterretningstjenesten og sektionens arbejde? Multinational Division North (MND N) er fortsat under opbygning, og du kan få en central rolle inden for efterretningsvirksomheden.
Om os
Multinational Division North (MND N) er en operativ division, der har til formål at medvirke til afskrækkelse af et angreb på Europa og bidrage til NATOs forsvar af Letland og de baltiske lande. Divisionen indgår i NATOs styrkestruktur og har hovedkvarter i Adazi i Letland (lidt nord for Riga) og i Slagelse i Danmark.
MND N gennemfører operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Letland og kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum, hvilket er nødvendigt i forhold til divisionens unikke opgave, forsvaret af Letland og de baltiske lande.
Divisionen er en multinational enhed med p.t. 13 lande, der samarbejder tæt og indgående med nationale lettiske myndigheder og enheder, samt foresatte myndigheder i NATO om den operative opgaveløsning. Hertil kommer, at divisionen også samarbejder med enheder og bidrag fra andre NATO-lande, når de i kortere eller længere perioder er udstationeret i Letland.
Divisionen opretholder og vedligeholder divisionens efterretningsmæssige og operative situationsbillede, så divisionen kan føre i forhold til situationens udvikling. Divisionen gennemfører uddannelses- og øvelsesvirksomhed for affilierede brigader, så enheder under divisionens kommando er godt samarbejdet.
Divisionen udvikler sig selv som troppeenhed og vi går gerne forrest med udvikling af nye tiltag inden for føring, ledelse, HR, logistik, ildstøtte m.v. Uanset om tjenesten foregår fra Slagelse eller Adazi udgør det multinationale miljø rammen for spændende udfordringer og stærke relationer
Om stillingen
G2 er repræsenteret i begge geografiske dele af hovedkvarteret og består af officerer, befalingsmænd og konstabler med specialuddannelse fra Letland, Litauen, og Danmark. Den daglige chef er en lettisk oberstløjtnant, som er i Adazi. Stillingen er som udgangspunkt med fast tjenestested i Slagelse, men ansøgere kan selv påvirke om den evt. skal oprettes i Adazi. Oprettes stillingen i Slagelse, vil der være en del rejseaktivitet til bl.a. Adazi.
Du vil være den ene af to specialister inden for EW. Den anden EW-stilling er placeret i G5 og er en multinational stilling. Du er den drivende kraft inden for indhentning og analyse af informationer fra den elektromagnetisk dimension, hvor du i samarbejde med resten af G2 er med til at rådgive staben i deres planlægning, samt komme med input i forbindelse med stabsarbejde.
Endvidere vil du samarbejde med Fires and Influence Coordination Cell vedr. targetting og cyber. Du vil også være MND N repræsentant i EW-specifikke øvelsesaktiviteter, samt deltage i NATO EW arbejdsgrupper vedr. udvikling af NATO EW doktrin. Situationsafhængigt vil du kunne få til opgave at være forbindelsesled til nationale EW-enheder samt evt. internationale EW-enheder og –elementer i Letland.
Staben er under udvikling, hvilket giver rig mulighed for at være med til at forme indhold og anvendelsesmuligheder i stillingen.
Om dig
Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS eller VUT II/L. Er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant i gang med Master i Militære Studier (MMS) eller optaget på MMS, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Alternativt har du en uddannelse på kompetenceniveau 7 og er optaget eller i gang med MMS enkeltfag (Militær Strategi og Militære Operationer). Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major/orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.
Du har en baggrund inden for EW og efterretningstjenesten og har i tidligere stillinger gjort stabstjeneste på afdelingsniveau og meget gerne på brigade-/divisionsniveau.
Du har en god helhedsforståelse herunder forståelse for det operative niveau med joint operationer og det er ønskeligt, at du har været udsendt i en efterretningsstilling i en international stab.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Stillingen kan besættes på to måder:
Udstationering med fast tjenestested Adazi eller med fast tjenestested i Slagelse.
Ved udstationering, med fast tjenestested Adazi gælder følgende :
Placeres stillingen i Adazi, sker det i form af en udstationering med mulighed for at medbringe familien i indtil 3 år og med mulighed for evt. forlængelse i yderligere et år.
Du bliver udstationeret under gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. På Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2, som omhandler forhold under udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.
Ved fast tjenestested Slagelse gælder følgende :
Placeres stillingen i Slagelse, sker det på almindelige ansættelsesvilkår.
Følgende er gældende ved både fast tjenestested i Adazi og Slagelse.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til som minimum HEMMELIGT og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Hvis du ønsker fast tjenestested i Adazi, Letland skal bestå sprogtest ved FAK jf. STANAG 3-3-3-3, da du skal besidde gode kommunikative evner på både dansk og engelsk i såvel tale som på skrift.
Kontakt og ansøgning
Din daglige danske chef vil være den ældste danske repræsentant i G2 Major Lars Buur, som kan kontaktes på MNDN-G2-03@fiin.dk eller telefon +371 6713 2857 eller 3060 1969 (udenfor tjenestetid).
Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte til HR-konsulent Tine Valentin Nielsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, tlf.: 3266 5768.
Ansøgningsfrist er 3. marts 2024
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 10 og/eller 11.
Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2024 eller snarest muligt derefter.
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggen-de samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991357