El-installatør til Psykiatrisygehuset i Slagelse og Roskilde - Ansvarlig for elinstallationer og tekniske opgaver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en dygtig og engageret el-installatør til en nyoprettet stilling i vores team. Vi har behov for din ekspertise inden for elinstallationer på flere af vores matrikler og derfor forsøger vi os med en stilling med flere ansættelsessteder. Din primære arbejdsplads vil være i Slagelse, men der vil lejlighedsvis være el-relaterede arbejdsopgaver på Fjorden i Roskilde.

Teknisk afdeling er en tværgående enhed, som står for drift og vedligehold af bygninger samt installationer for Psykiatrien i Region Sjælland. Vi varetager mindre bygge- og projektopgaver og er ansvarlige for energi- og miljøstyring for den samlede Psykiatri. Vi ser os selv som en teknisk servicefunktion for de kliniske afdelinger.

Vi tilbyder en stilling i Psykiatrisygehuset i Slagelse, hvor vi er seks tekniske medarbejdere og en teamleder. Vi mener selv, at vi er en arbejdsplads, der er i udvikling, hvor stemningen er uformel, og hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.

Teknisk afdeling er en del af Driftsafdelingen som beskæftiger ca. 200 medarbejdere på forskellige matrikler inden for håndværk, service og sikkerhedsarbejde samt administrativt personale.

Vi søger en kollega med flere af følgende kvalifikationer:

  • Svendebrev som elektriker og uddannelse som el-installatør
  • El-autorisation
  • Bred faglighed og gode håndværksmæssige evner
  • Kendskab til sikringsanlæg (AIA, ABA, CTS og ITV) fx Ascom
  • Kan arbejde systematisk og har god ordenssans
  • Er i stand til at samarbejde på tværs i organisationen
  • Fortrolig med brug af IT-værktøjer, kvalitetssikring og vedligeholdsstandarder
  • Fleksibel og godt humør
  • Kan arbejde selvstændig
  • Servicemindet og gode evner for koordinering
  • Kørekort kategori B

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • El-faglig ansvarlig for Psykiatrisygehuset i Slagelse samt Fjorden i Roskilde
  • Ansvarlig for ABA
  • Ansvarlig for fejlmelding af Ascom: personalarmer
  • Ansvarlig for andre mindre tekniske elinstallationer
  • Deltage i andre daglige arbejdsopgaver i teknisk afdeling

Du skal desuden være indforstået med at kunne indgå i en disponibel vagt.

Yderligere information

Ansættelse 1. august 2024 eller efter nærmere aftale

Stillingen er på 37 timer om ugen og med tjenestested i Slagelse og Roskilde.

Yderligere informationer kan indhentes ved at kontakte:

Teknisk teamleder i Slagelse Frank Rosendahl på tlf. 20 68 94 50

eller Driftschef Peter Bjørn Christiansen på tlf. 93576418

Ansøgningsfrist: 23. juni 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059776

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet