BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
2. Brigade søger ny og engageret efterretningsbefalingsmand til efterretningssektion. Brigaden ser frem til en ny efterretningsbefalingsmand der kan bære faklen videre som den gennemgående efterretningsspecialist og garant for kvaliteten i efterretningsmiljøet for alle brigadens enheder. Efterretningssektionen ved 2. Brigade står vagt om kamptroppernes efterretningsmæssige soldaterfærdigheder og tilsikrer at Hæren forbereder sig på fremtidens modstander.
Om os
2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, let infanteribataljonen i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro, samt uddannelsesbataljonen i Slagelse. Derved har brigaden opgaver inden for rammerne af både HBU, HRU og SRS, og er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: Opklaring, kampvogne og let infanteri.
2. Brigade er overordnet ansvarlig for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer. Det betyder bl.a., at 2. Brigade er ansvarlig for den indsættelsesspecifikke ud-dannelse til missioner og internationale engagementer.
Efterretningssektionen (G2) består af en chef, en næstkommanderende, to efterretningsoffi-cerer og en efterretningsbefalingsmand. Vi arbejder med at omsætte efterretninger til gavn for den daglige uddannelse ved brigadens enheder. Det gør vi i forhold til uddannelsen af en-heder til internationale operationer og nationalt beredskab, den daglige uddannelse ved enhe-derne og i forbindelse med brigadens uddannelsesaktiviteter.
Vi bidrager desuden til alle dele af brigadens taktiske hovedkvarter, hvor stabsarbejde, ope-rative overvejelser og føring gennemføres og hvor G2 besætter planlægnings – samt operationscentrene (PLANC og OPSC).
Om stillingen
I det daglige vil du veksle mellem faglig fordybelse som Subject Matter Expert og støtte til løsning af drifts opgaver. Du vil få førstehåndskendskab til brigadeniveauet samt stor mulighed for at sætte dit eget præg på brigadens opgaveløsning i en operativ stilling.
Du vil samtidigt få indsigt i – og erfaring med – samarbejdet med Hærkommandoen samt andre NIV 2 myndigheder og på tværs af Forsvarets myndigheder.
Du vil blive brigadens specialist på et eller flere missionsområder eller emner, for at kunne rådgive brigadechefen og sektionerne om behov for udvikling af uddannelsen i rammen af brigaden.
Du vil skulle bidrage til udviklingen af brigadens samlede efterretningspersonel, med fokus på EBM ved bataljonerne, underafdelingerne og brigades reservister.
Du vil ligeledes få en række større og mindre projektopgaver, såsom afholdelse af uddannelse inden for efterretningstjeneste, gennemførsel af seminarer og lignende.
Alt i alt spænder dagligdagen over mange områder, hvor du vil have mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaven samt at sætte dit præg på løsningen af denne.
Der vil være mulighed for at udvikle sig såvel personligt som fagligt gennem brigadens egne studieperioder, øvelser og kollegial sparring. Der vil endvidere være mulighed for at deltage i relevant kursusvirksomhed, som vil kunne understøtte din udvikling.
Som EBM i planlægningssektionen indgår du i stabens operative virke under øvelsesaktiviteter og eventuel indsættelse. Her skal du arbejde med udformningen af brigadens operationsplaner i tæt samarbejde med den øvrige stab, samt medvirke til udviklingen af brigadens procedurer for stabsarbejdet i rammen af C2IS og brigadens føringskoncept.
Om dig
Du er seniorsergent, eller oversergent, der er klar til udnævnelse til seniorsergent på baggrund af en uddannelsesaftale. Du ønsker i den forbindelse at udbygge dine kompetencer inden for sagsbehandling, taktisk forståelse for både egne enheder og fjenden, opbygning af fjendens enheder og procedurer samt analyse af kamppladsen i både stabiliseringsoperationer og kampoperationer.
Du har erfaring med efterretningstjeneste herunder stabsarbejde fra Hærens enheder på bataljons- og underafdelingsniveauet. Du anvender dine erfaringer til velfunderede overvejelser – både operative og opgavespecifikke – og kan levere konkrete og realistiske anbefalinger og løsninger på de stillede opgaver.
Du er analytisk stærk, helhedsorienteret og besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner. Derudover skal du kunne arbejde fokuseret i længere perioder og være kreativ og nytænkende i dine analyser og opgaveløsning. Dette kommer til udtryk i en høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse, der sætter dig i stand til at gennemføre opgaveløsning med et godt overblik og en høj grad af faglighed. Du skal kunne tage initiativ og kommunikere målrettet og præcist, også under pressede situationer i OPSC.
Samtidig er du forudseende, opsøgende og koordinerende i forhold til dine arbejdsområder både internt i brigadestaben men også i forhold til brigadens bataljoner.
Du skal kunne formulere dig på militært engelsk, såvel mundtligt som skriftligt. Desuden er det en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til IT-systemerne; C2IS, WorkZone og eMTEP.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være 2. Brigades hovedkvarter på Gardehusarkasernen, Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos fungerende chef for efterretnings-sektionen ved 2. Brigade, via mail (2BDE-G2-04@fiin.dk) eller på mobil 2555 3027
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er d. 20. oktober 2024. Der gennemføres ansættelsessamtaler i uge 43-45 efter nærmere aftale.
Stillingens ønskes besat d. 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
2. BRIGADE
2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, den lette infanteribataljon i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro samt uddannelsesbataljonen i Slagelse. Derved har vi opgaver indenfor rammerne af både Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Stående Reaktionsstyrke, og er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: Opklaring, kampvogne og let infanteri.
Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter med hele eller dele af staben, der kan indgå i internationale operationer eller nationale opgaver i hele Riget, herunder ved terroranslag, større naturkatastrofer og tilsvarende.
Brigadechefen varetager funktionen som tjenestegrensansvarlig chef for kamptropperne, hvilket bl.a. indebærer, at brigaden er ansvarlig for styrkeudvikling og uddannelsesudvikling af kamptropperne på tværs af begge brigader. Vi er endvidere overordnet ansvarlige for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer. Det betyder bl.a., at brigaden er ansvarlig for den indsættelsesspecifikke uddannelse, der gennemføres under Mission Rehearsal Training, Mission Rehearsal Exercise og Live Firing Exercise.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117930