Er du vores nye projektsygeplejerske i Scleroseklinikken?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring eller interesse indenfor lægemiddelafprøvning, så er du måske vores nye projektsygeplejerske.

Du kan blive den centrale medarbejder i et nationalt projekt.

Ambulatoriet for Hjerne- og Nervesygdomme søger en sygeplejerske til at deltage i et nationalt projekt med ny ambulant behandling for multipel sklerose. Stillingen er i begyndelsen en stilling med ca. 15-18 timer pr. uge som projektsygeplejerske i ambulatoriet tidsbegrænset til 1 år, men med god mulighed for forlængelse. Projektet kan løbe op til 8 år. Hvis der inkluderes patienter som forventet vil timeantallet øges til 37 timer/uge. Såfremt der ønskes flere timer fra start, vil dette kunne blive en mulighed med supplerende timer i klinikken i en af vores 2 neurologiske sengeafsnit, henholdsvis Slagelse eller Næstved.

Du bliver Study Coordinator med selvstændigt ansvar i undersøgelsen, men du kommer også til at arbejde tæt sammen med de tilknyttede neurologer i teamet, specielt den ansvarlige overlæge (Principal Investigator).

Opgaverne som Study Coordinator vil være blandede med bl.a. indledende samtaler med patienter, udlevering af informationsmateriale, test af patienter, medicinudlevering, EKG- og blodprøvetagning. Endelig er der et vigtigt arbejde med den database, hvor patienterne og alle oplysninger registreres. Alle opgaver løses i et tæt samarbejde med Principal Investigator og firmaet bag undersøgelsen.

Projektet er forankret i MS-klinikken Ambulatoriet for Hjerne- og Nervesygdomme, som er en del af et fælles ambulatorie indenfor neurologi og geriatri.

Vi søger en sygeplejerske der:

  • har erfaring inden for kliniske afprøvningsprojekter
  • kan tage blodprøver og EKG
  • er god til at kommunikere med patienter, pårørende og kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • interesserer sig for neurologi og multipel sklerose
  • kan kommunikere på engelsk – både skriftligt og mundtligt
  • har en systematisk tilgang til arbejdet og kan arbejde med databaser
  • har fokus på det god patientforløb
  • kan arbejde selvstændigt og er fleksibel overfor nye opgaver
  • vil være central person for et projekt med mange opgaver

Vi kan tilbyde

  • et meget selvstændigt job, hvor dine evner til at planlægge og kommunikere har stor betydning.
  • at faglighed, sammenhæng og kvalitet for patienterne vægtes højt.
  • en synlig og åben ledelse, med fokus på arbejdsmiljø og udvikling.
  • at du bliver solidt uddannet inden for MS

Projektet er allerede i gang, og vi er klar til en hurtigt ansættelse

Hvis du kan se dig selv i denne spændende stilling skal du søge den nu!

Hvis du har lyst at høre mere inden du søger stillingen kan du kontakte overlæge Homayoun Roshanisefat, mobil 50 51 48 51, som er ansvarlig for undersøgelsen (Principal Investigator) og som vil blive din nærmeste samarbejdspartner.

Du kan også tage kontakt til oversygeplejerske Suzette Madsen i ambulatoriet, mobil 93 56 75 94.

Ansøgningsfrist 20.11.2023.

Samtaler forventes afholdt løbende når ansøgningerne indkommer.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940659

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet