BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at udvikle sundhedsarbejdet og have mulighed for få medbestemmelse og beslutningsmandat i dit daglige arbejde?
Så søger vi en ergoterapeut og en fysioterapeut til faste stillinger, på de midlertidige pladser på Blomstergården i Slagelse.
Slagelse Kommune har som den første kommune i Danmark igangsat en stor organisationsændring og Blomstergården er med som foregangsvirksomhed i implementeringen. Det har tilnavnet #kommunepånymåde og er et opgør med den traditionelle hierarkiske struktur, med en leder for bordenden. ”kommunepånymåde tilbyder i stedet teamorganisering i cirkler, hvor lederen sidder med om det ”runde” bord, men alle i teamet har ligeværdig indflydelse på beslutninger.
Tanken bag, er at det giver mening at medarbejderne der er tættest på borgerne, kan have ansvaret for de beslutninger der giver borgeren det optimale borgerforløb.
Blomstergården er det moderne pleje- og rehabiliteringscenter med højt til loftet. Vi er ca. 75 ansatte og 47 midlertidige pladser, hvoraf 2 kommunale behandlingsplader i samarbejde med E-hospitalet i Næstved.
Drivkraften er værdigbaseret og hovedformålet er de gode borgerforløb, det tværfaglige samarbejde, arbejdsmiljøet og den faglige stolthed.
Vi har ca. 500 borgerforløb årligt på de midlertidige pladser, og vi modtager borgere/patienter fra eget hjem eller regionen. De 47 pladser er inddelt i demens/psykiatri, rehabilitering og neurorehabilitering samt restitution, hvor vi i oktober åbner 2 kommunale behandlingspladser i samarbejde med e-Hospitalet.
Vi arbejder ud fra et interdisciplinært perspektiv, som betyder at alle faggrupper arbejder sammen om borgerens mål, og den fælles reference er borgerens daglige aktiviteter. Alle faggrupper deltager i, at varetage borgerens ADL opgaver – også om aftenen.
Vi ønsker to nye kollegaer, der gerne har viden og erfaring med demens og psykiatri, gerne fra døgninstitution.
Vi forventer naturligvis, at du har din faglighed på plads og at værdighedspolitikken er en del af din DNA. Det du skal overveje er, om du vil være med i en spændende udvikling, hvor du i høj grad får indflydelse på dit arbejde.
Vi kan tilbyde et struktureret Onboardingprogram, hvor du bliver tildelt en mentor de første 100 dage og deltager i Blomstergården kurser omhandlende bl.a. vaner, værdier og visioner, ernæring og dysfagi, tilgang til borgere med demens, etiske dilemmaer i hverdagen, brand og evakuering.
Ønsker du mere information
om stillingen, herunder arbejdstider, eller har du lyst til at komme forbi til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte
- ergoterapeut/AMR Pernille Svendsen, telefon 24 75 19 55 eller
- plejecenterleder, Bettina Hasselbalch Olsen, telefon 20 29 62 52.
Tiltrædelse
- 1. januar 2024 eller snarest muligt
Ansøgningsfrist
- onsdag den 20. november 2023 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Blomstergården, Rosenkildevej, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929974