BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for hverdagsrehabilitering af borgere i eget hjem, og trives du i en hverdag med mulighed for fokus på den enkelte borger, faglige udfordringer og samarbejde med engagerede kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere - Så er det måske dig, vi står og mangler?
Da et par af vores hjemmeterapeuter har søgt nye udfordringer og vi i den kommende tid sætter fornyet fokus på rehabilitering søger vi udekørende ergoterapeuter til vores team i både Korsør og Slagelse.
Vi forventer, at du har en faglig baggrund som ergoterapeut, og at du kan have ansvar for individuelle rehabiliteringsforløb i borgers eget hjem. Som person skal du være åben og lyttende, og forstå at se tingene fra flere vinkler – her tænkes både i relation til borgere, kolleger og samarbejdspartnere.
Vi forventer ligeledes, at du er fleksibel og åben overfor at hverdagen kan byde på vekslende arbejdsopgaver. Og ikke mindst at du kan arbejde selvstændigt og kan strukturere din arbejdsdag og opgaver på en hensigtsmæssig måde. Den primære opgave som hjemmeterapeut foregår i borgers eget hjem, så derfor skal du have kørekort og indregne en del kørsel i arbejdsdagen.
Vi ser gerne at du har erfaring fra lignende stilling og/eller erfaring med den geriatriske borgere f.eks. fra forløb under Sundhedslovens §140 og Servicelovens §86.
Som hjemmeterapeut varetager man primært rehabiliteringsforløb efter Servicelovens §83a, alle forløb sker i borgers eget hjem og med fokus på hverdagsrehabilitering. Hver terapeut er tilknyttet nogle bestemte geografiske områder, som dækkes i fællesskab med en anden kollega . Derudover arbejder man især tæt sammen med hjemmeplejen, for at understøtte borgerne i at nå deres mål. Forløbene med borgerne har primært fokus på ADL funktioner og aktiviteter i hjemmet samt afklaring af behov for praktisk hjælp – herunder rengøring.
Sundhed og Træning er en afdeling på 45 medarbejdere fordelt på centre i hhv. Korsør og Slagelse. Hjemmeterapeuterne er fordelt i nord og syd og på den baggrund møder man ind i enten Korsør eller Slagelse. Der er i alt 10 hjemmeterapeuter og 2 diætister som arbejde med hverdagsrehabilitering i borgers eget hjem. Derudover varetager Sundhed og Træning også genoptræning efter §140 på begge centre.
Vi arbejder alle ud fra borgernes behov og målsætning, og med udgangspunkt i det, sammensætter vi individuelle forløb på tværs af lovgivningerne. Vi har et stort fokus på at understøtte mestring af eget liv, samt fokus på hvordan borgerne kan fastholde opnåede resultater, når de afsluttes her. Vi arbejder ligeledes med udgangspunkt i det hele menneske, og arbejder derfor tæt sammen med et bredt spænd af samarbejdspartnere, for at støtte op om borgerne og særligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er med ugentlig arbejdstid på 32-37 timer med ansættelse pr. 1. februar 2024.
Ansættelsessted er enten på Linde allé 56 i Korsør eller Rosenkildevej 96F i Slagelse.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
- områdeleder Louise Overlade på telefon 21 22 33 21 eller på mail louov@slagelse.dk
Frist
- Torsdag den 14. december 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Genoptræning, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950363