BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nat-Tech Bygningsservice ved Aarhus Universitet søger en Facility medarbejder, hvor du kan være ejendomsservicetekniker, håndværker eller en der ved en masse om drift af bygninger med fokus på traditionelle driftsopgaver i vores bygninger i Flakkebjerg, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse.
Ugentlig arbejdstid
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er mandag til fredag, mødetid i tidsrummet 7.30 til 17.00
Arbejdsopgaver
Omfatter bl.a. den daglige drift, vedligehold af bygninger og inventar i samarbejde med driftsområdets øvrige medarbejdere. Styring og vedligeholdelse af områdets tekniske installationer via CTS drift samt optimering af de tekniske anlæg, VVS-installation, el, ventilation og køl. Forefaldende driftsopgaver herunder fejlfinding, kortlægning og beskrivelse af opgaveløsninger jf. universitetets standarder. Der vil desuden også være udskiftning af og tilsyn med belysning, opsætning og flytning af inventar, affaldshåndtering etc.
Kvalifikationer
Vi ønsker en medarbejder der:
- har kompetencer inden for bygningsservice/teknik eller interesse for området drift, herunder byggetekniske styringer og installationer
- har kendskab til Dalux
- har en forståelse og indsigt i CTS-systemer
- kan arbejde i MS Office pakken på brugerniveau og bruger IT i hverdagen
- kender til ADK- og ABA-anlæg og systemer
- har teknisk snilde og ordenssans
- har kørekort B
Personlige kompetencer:
- du er energisk og pligtopfyldende med gode samarbejdsevner
- du har et stort engagement og kan tage ansvar
- du er udadvendt og serviceminded med flair for god kommunikation med områdets brugere
- du har en god fysik og kan håndtere selvstændige arbejdsopgaver, herunder også forefaldende
- du er en positiv ildsjæl, der arbejder motiveret og dedikeret
- du kan håndtere en hverdag, hvor opgaverne kommer flere steder fra
- du arbejder teamorienteret samtidig med, at du også tager et personligt ansvar
- du er struktureret og forstår at prioritere dine opgaver i hverdagen
Vi tilbyder:
- løn efter kvalifikationer, en god pensionsordning samt flextidsordning
- en organisation, som bygger på uddelegering og selvstændighed i jobbet. Vi lægger vægt på frihed under ansvar, og at medarbejderne er gode til at indgå i samarbejde med kollegaer og de mange forskellige brugere på universitetet
- en spændende arbejdsplads i stadig forandring, hvor dine ideer kan inspirere og præge udviklingen
- en alsidig dagligdag, hvor dit gode humør og personlige initiativ sammen med os andre resulterer i et godt arbejdsklima
- at blive en del af en stor solid organisation, der er førende på sit felt
Om AU Flakkebjerg
Forskningscentret AU Flakkebjerg er en del af Aarhus Universitet. Centret ligger på Sjælland ikke langt fra Slagelse i hjertet af den danske korn- og frøproduktion og udgør et dynamisk knudepunkt for den mere anvendelsesorienterede del af dansk planteforskning og dansk planteproduktion.
Der er cirka 150 ansatte på AU Flakkebjerg, hvoraf omkring halvdelen er forskere og ph.d.-studerende. Forskerne er ansat i henholdsvis Institut for Agroøkologi og Institut for Molekylærbiologi og Genetik.
AU Flakkebjerg har et bygningsareal på omkring 16.000 m2 og omfatter moderne laboratorier med state-of-the-art udstyr, klimakamre, drivhuse og semi-field anlæg. Desuden råder centret over et markforsøgsareal på 175 ha.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling. Arbejdsstedet er i vores afdeling i Flakkebjerg.
Driftsområdet hedder Nat-Tech bygningsservice Sjælland og omfatter AU Flakkebjerg og AU Risø ved Roskilde.
Vi ønsker stillingen besat pr. 01/12-2023.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til driftsinspektør Uffe Dan Henriksen på telefon 91169919 eller på udh@au.dk
Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online via vores hjemmeside og modtaget senest den 4. oktober 2023. Vi forventer at holde samtaler mandag den 9. oktober 2023.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og håndværkere i staten eller organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten m.v. (3F).
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5911915