Mandag aften blev Vestmotorvejen ved Sorø midlertidigt spærret efter et færdselsuheld, hvor en lastbil med en kran ramte broen ved Bjernedevej. Kranen blev revet af lastbilen, hvilket resulterede i skader på broen.
Oprydningsarbejdet på stedet tog et par timer, men lidt efter klokken 20.00 kunne både motorvejen og Bjernedevej igen åbnes for trafik.
Føreren af lastbilen, en 35-årig mand fra lokalområdet, blev kørt til kontrol på sygehuset i Slagelse.