Færdselsuheld på Vestmotorvejen ved Slagelse

dato

Mandag klokken 22.45 modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Vestmotorvejen ved Slagelse. En personbil, ført af en 59-årig kvinde fra lokalområdet, stødte sammen med en lastbil. Personbilen ramte lastbilen bagpå og kørte derefter ud på en mark.

Lastbilchaufføren kom ikke noget til, mens den 59-årige kvinde blev kørt til sygehuset i Slagelse, hvor hun blev behandlet for sine knubs.

Politiet fandt pakker med receptpligtig medicin i kvindens bil og sigtede hende for kørsel i påvirket tilstand. En blodprøve skal nu afgøre, om kvinden var påvirket af medicinen på ulykkestidspunktet.

Kilde: Politiets Døgnrapport