Fodterapeut til Tværfagligt Team på Fusionsklinikken - Diabetes og Psykiatri

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fusionsklinikken er et af Steno Diabetes Centers Sjælland spændende initiativer i samarbejde med Slagelse psykiatriske hospital.

Fusionsklinikken fokuserer på behandlingen af både diabetes og psykisk lidelse i en og samme behandlingsramme. Således giver fusionsklinikken patienterne adgang til ambulant diabetesbehandling, herunder komplikationsscreening, samt behandling af svær psykisk sygdom.

Fusionsklinikken består af centerchef og leder af Fusionsklinikken samt psykiater og speciallæge i endokrinologi, 7 sygeplejersker, 1 diætist, 1 socialrådgiver samt 1 sekretær.

Vi søger en fodterapeut som har lyst til at indgå i vores dynamiske, faglige og ikke mindst uhøjtidelige tværfagligt team.

Stillingen er på 1 dage pr. uge.

Dine funktioner i Fusionsklinikken vil være:

  • Screening af diabetiske fødder, vurdering af risikoprofil og individuel vejledning ud fra denne
  • Dataindsamling til kortlægning af patientens samlede diabetiske status
  • Nødvendige småaflastninger samt stillingtagen til behovet for videresendelse til privatpraktiserende fodterapeut eller sårambulatoriet på Slagelse Sygehus
  • Udekørende funktion til patienter ved behov, sammen med en kollega fra fusionsklinikkens team
  • I mindre grad neglekip og beskæring af callositeter ved akutte behov

Kvalifikationer:

  • Du er statsaut. fodterapeut
  • Du kan arbejde selvstændigt og dine behandlinger tager udgangspunkt i patienternes individuelle behov
  • Du har stor interesse for den psykisk sårbare patient og for den kroniske patient
  • Du kan aflaste ud fra de almindelig aflastningsprincipper
  • Du har viden om den diabetiske fod, den diabetiske fods problematikker og behandlingen heraf
  • Du vægter vidensdeling og tværfagligt samarbejde højt
  • Det er en fordel med hospitalserfaring, men ikke et krav

Vi kan tilbyde:

  • Grundig introduktion til henholdsvis psykiatrien og somatikken
  • Grundig oplæring i funktionerne
  • Gode muligheder for at videreudvikle dine kompetencer indenfor profylakse og aflastning
  • Tværfagligt samarbejde
  • Vidensdeling med fagkollegaer på Slagelse Sygehus

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Centerchef Mette Wallbohm Olsen. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Stillingen honoreres efter gældende overenskomst og der indhentes straffeattest (§22) samt reference ved tilbud om ansættelse.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (1-21 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066231

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet