Forskerstilling i borgerfokuseret sundhedsforskning hos PROgrez

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med sundhedsforskning, hvor borgernes oplevelser og hverdag er i fokus?

Har du en relevant Ph.D, og eventuelt videre erfaring, så kom og bliv en del af fremtidens sundhedsforskning – med borgerperspektivet i centrum

PROgrez ved Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus søger en forsker til en spændende 3-årig stilling, som vil være tilknyttet PROgrez med 70% og center for Neurologisk Forskning med 30%.

Om stillingen

Du får muligheden for at planlægge, gennemføre og publicere studier, der undersøger, hvordan bevægelse i bred forstand kan forbedre hverdagslivet for borgere, særligt de med kronisk sygdom eller i risikogruppen. Vi ser bevægelse som noget der kan være både fysisk, socialt og mentalt orienteret, og vi stræber efter at forstå og bygge bedre løsninger for at understøtte borgernes mestring af dagligdagen med sygdom. Dette gør vi blandt andet gennem brug af både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder.

Dit bidrag bliver at:

  • Undersøge betydningen af bevægelse for borgernes sundhed og velvære.
  • Forske i, hvordan mestring af en livsstil der mindsker sygdomsudvikling og fremmer velvære kan skabes og fastholdes i borgernes dagligdag.
  • Udvikle og implementere sundhedsindsatser, der er tilpasset borgernes behov og ønsker.
  • Udføre, understøtte og udvikle et højt kvalitativt fagligt forskningsmiljø

Vi søger dig, der:

  • Har en Ph.d. og dokumenteret erfaring med kvalitative studier inden for sundhedsforskning.
  • Er stærk i at koble kvalitative og kvantitative metoder.
  • Brænder for borgerperspektivet og ønsker at skabe praksisnære, bæredygtige sundhedsløsninger.
  • Har erfaring med tværfagligt og internationalt forskningssamarbejde.
  • Har mod til at tænke nyt og udvikle forskning, der kan implementeres i praksis.
  • Har du profilen til det, kan vi eventuelt tilknytte din ansættelse til Syddansk Universitet

Vi tilbyder

Et ambitiøst forskningsmiljø med højt til loftet og stærke forskningsassisterende kompetencer.

Masser af sparring til din udvikling som forsker. Mulighed for at din stilling kan blive tilknyttet Syddansk Universitet. Mulighed for et tæt samarbejde med klinisk praksis.

Om PROgrez

PROgrez (https://www.progrez.org/) er en interdisciplinær forsknings- og implementeringsenhed med ca. 50 medarbejdere på tværs af forskellige professioner. Vi arbejder for at skabe "Liv i bevægelse" og lægger vægt på et fællesskabsorienteret arbejdsmiljø med fokus på innovation og vidensdeling. Se vores strategi her.

Ansøg nu! Ansøgningsfrist: 6. november 2024
Samtaler afholdes i uge 46.

Ansøgninger skal være på engelsk og indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • Detaljeret CV
  • Eksamensbeviser, inklusive Ph.d.-diplom
  • Publikationsliste
  • Op til 5 peer-reviewede publikationer, som ansøgeren anser for de vigtigste for denne stilling. Bemærk, at én pdf- eller docx-fil skal vedhæftes for hver publikation.

For mere information, kontakt Lektor Charlotte Simonÿ (tlf. +45 27256207) eller Professor Søren Thorgaard Skou (tlf. +45 23 70 86 40).

Ufuldstændige ansøgninger og ansøgninger modtaget efter fristen vil ikke blive vurderet.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127181

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet