BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Hos Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, AU Flakkebjerg, har vi en spændende stilling som forsøgsmedarbejder ledig fra d. 15. februar 2024 eller snarest derefter og vi leder efter netop dig!
Hvis du har en professionsbachelor, teknolog, agrar-økonom eller lignende uddannelse, vil vi gerne have dig med på holdet. Dine primære opgaver bliver at arbejde med forsøgsplanlægning, udførelse af forsøgsbehandlinger, afgrøderegistreringer og datahåndtering i forsøg inden for frøavl og præcisionsjordbrug. Derudover vil du blive involveret i forefaldende forsøgsarbejde knyttet til det spænd af forsøgsopgaver og afgrøder, som vi har i forsøg ved AU Flakkebjerg.
Du vil indgå i mark-gruppen, som består af ca. 25 medarbejdere, der gennemfører forsøgsopgaver i samarbejde med instituttets forskere. Stillingen er på 37 timer/uge.
Dine opgaver
- Du planlægger vores markforsøg, herunder placering på centrets arealer i forhold til tidligere forsøg og jordbonitet.
- Du er ansvarlig for dataindsamling og datahåndtering fra mark- og semi-field forsøg.
- Du instruerer og vejleder studerende og udenlandske kolleger i forsøgstekniske metoder og datahåndtering.
Om dig
- Har du erfaring inden for jordbrug/det grønne område, ideelt set med planteavl og praktiske forsøgsopgaver?
- Er du omhyggelig og kvalitetsbevidst med dine arbejdsopgaver?
- Kan du arbejde selvstændigt og har interesse i at optimere procedurer og arbejdsmetoder?
- Er du med til at skabe en god stemning på arbejdspladsen, og kan du lide at samarbejde med andre for at nå et fælles mål?
Om os
Vi fokuserer på at udvikle dyrkningsmetoder og -systemer for fremtidens jordbrugere og deltager aktivt i landbrugets transition mod en grøn omstilling. Vi tilbyder gode forsøgsfaciliteter og lægger vægt på engagement, samarbejde og et positivt arbejdsmiljø. Hos os får du både personlige og faglige udviklingsmuligheder, og vi sætter godt kollegaskab højt. Vi arbejder i teams efter princippet "Vi gør det sammen" og tilbyder et travlt og varieret job.
Ansættelsesområde og tjenestested
Forskningscentret AU Flakkebjerg er en del af Aarhus Universitet og centret ligger ikke langt fra Slagelse. Der er cirka 150 ansatte på AU Flakkebjerg, hvoraf omkring halvdelen er forskere og ph.d.-studerende. Instituttet har ud over Flakkebjerg også afdelinger i Foulum, Aarhus og Askov.
Du kan læse mere om instituttet på https://agro.au.dk/.
Kontaktinformation
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Birte Boelt: bb@agro.au.dk, +45 2228 3328 eller driftsleder Anders Vestergaard: anders.vestergaard@agro.au.dk, +45 2371 6663.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) vedr. løn- og ansættelsesvilkår for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejder.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954479