Tirsdag aften kørte en bil gennem centrum af Slagelse, hvor der blev affyret fyrværkeri fra bilen i Jernbanegade. Fyrværkeriet blev skudt mod bygningsfacader og langs vejbanen, hvilket skabte en farlig situation.
Politiet fik hurtigt standset bilen, hvori der befandt sig to mænd på henholdsvis 23 og 25 år. Begge mænd blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.