Mandagens var scenen sat i Skovbo-hallen til et opgør mellem IF Frem, Bjæverskov og Hashøj IF. Hashøj var på udebane og håbede på at nuppe begge point med hjem, men desværre endte ballet med et nederlag på 20-18.
Cheftræner for Hashøj IF, Palle Kofoed, havde følgende kommentar til nederlaget.
Vi tabte vores første kamp her efter nytår. Men det var god læring for os som hold, at vi skal være klar til alle kampe. Vi havde nogle ting vi gerne ville have afprøvet i dag, så grunden til at vi tabte i dag, var fordi vi manglede fart i vores angreb. I forhold til vores kamp mod Bjæverskov sidste gang, var vi gået tilbage til at dække 6-0, og ville have skud udefra.
Kampen gik ikke som håbet for Hashøj IF, Palle Kofoed peger her på, hvad der mislykkes i opgøret.
Vi skal ikke lave så mange tekniske fejl, som vi gjorde i denne kamp. Så skal vi have meget mere fart op ad banen, og i vores angreb.
Selvom skuffelsen endnu ikke har sat sig, så er der også positive takter at tage med fra kampen ifølge cheftræner Kofoed.
Jeg vil godt rose Emilie, som var vores ekstra spiller i angrebet når vi spillede 7 mod 6. Også vil jeg gerne rose Sabrina og Victoria, som var et godt makkerpar i vores midterforsvar.
På søndag den 27. marts skal Hashøj IF møde Dianalund/Tersløse. Kampen fløjtes i gang klokken 14:15 i Gerlev Idrætshøjskole.
Kampens resultat:
20-18
til
IF Frem, Bjæverskov
Række: Serie 2 Damer A - 2. Halvdel