BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Psykiatriledelsens stab søger en erfaren og stærk HR specialkonsulent med interesse for en bred vifte af opgaver inden for HR-området
Trives du med at være det faglige fyrtårn med overblik og god prioriteringssans?
Og vil du være med til at understøtte Psykiatriens HR-administrative arbejde gennem ensartede og overskuelige arbejdsgange og processer, rådgive vores ledelser i håndtering af vanskelige personalespørgsmål og lønindplaceringer, samt varetage driften af en lang række HR-relaterede opgaver?
Så er det måske dig, vi leder efter?
HR-specialkonsulentens primære opgave er at varetage administrative HR-opgaver på vegne af Psykiatriledelsen, f.eks. lønforhandlinger, ledersparring og rådgivning i HR-spørgsmål, udarbejdelse af retningslinjer, tovholder ved organisatoriske omlægninger/besparelser og en lang række varierede driftsopgaver på HR-området.
Du varetager HR-rollen selvstændigt som den eneste HR-konsulent i Psykiatriledelsens stab, og du skal kunne trives med, at akut opståede HR-opgaver/spørgsmål kan rydde dagens agenda.
Du vil have et tæt samarbejde - og mulighed for sparring - med Region Sjællands HR-afdeling og i Psykiatriens HR-netværk.
Vi er en arbejdsplads med høj faglighed, selvstændighed i opgaveløsningen og et uformelt arbejdsmiljø - præget af godt humør, og du er måske vores nye kollega, hvis
- Du har en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse inden for opgaveporteføljen og gerne erfaring fra sundhedsvæsenet/Region Sjælland
- Du har mere end 5 års relevant HR-erfaring og har lyst til at bringe din viden og erfaring i spil, hvor det giver mening
- Du trives i en stilling, hvor opgaverne er mangeartede, hvor tempoet til tider er højt og fristerne ofte er korte
- Du kan lide at have mange bolde i luften og er god til at gribe dem
- Du er en god formidler, både mundtligt og skriftligt – også når stoffet er komplekst
- Du er god til at opbygge og vedligeholde relationer på alle niveauer i organisationen
Der vil blive tilrettelagt et onboardingforløb, hvor du vil blive introduceret til relevante samarbejdspartnere i Psykiatrien og i Region Sjælland.
Yderligere information
Du bliver en del af Psykiatriledelsens stab, Afdeling for Sekretariat, HR og Kommunikation, med reference til sekretariatschefen. I staben er der ca. 40 engagerede kolleger, der sætter en ære i at understøtte Psykiatriledelsen og den kliniske drift, til gavn for patienter og medarbejdere i hele Psykiatrien.
Stillingen er på 37 timer ugentlig med flextid og er fysisk placeret i Psykiatrisygehuset i Slagelse. Der vil være mulighed for hjemmearbejde efter konkret aftale op til 2 dage ugentligt. Der må forventes kørsel til Psykiatriens øvrige geografier.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes afhængig af kvalifikationer efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Kig gerne ind på www.psykiatrienregsj.dk og bliv klogere på Psykiatriens opgaver, struktur og geografi. Du finder også Psykiatrien på Facebook og LinkedIn.
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sekretariatschef Tine Haugeland på 2395 3320.
Ansøgningsfrist: 7. januar 2024
Det forventes at samtalerne afholdes i uge 3.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962087