Hygiejnesygeplejerske med fokus på koordination og udvikling i Slagelse Kommune

dato

Brænder du for at udvikle og koordinere hygiejneindsatsen i Slagelse Kommune?
Vi søger en hygiejnesygeplejerske, som har lyst at koordinere og udvikle hygiejneindsatsen både på tværs af fagområderne i Slagelse Kommune og konkret på sundheds- og ældreområdet.

I Slagelse Kommune har vi besluttet at styrke vores hygiejneindsats, og vi ønsker derfor at etablere en netværksbaseret hygiejneorganisation. Det betyder, at alle fagcentre skal udpege hygiejnekoordinatorer, som skal indgå i et netværk af hygiejnekoordinatorer, der kan arbejde for at sikre en samlet og koordineret hygiejneindsats. Vi søger en hygiejnesygeplejerske, der kan være primus motor på at etablere, drive og koordinere dette netværk. Der er nok
at tage fat på.

Den netværksbaserede hygiejneorganisation skal arbejde med at sikre kommunikation og vidensdeling mellem strategisk og udøvende niveau, udvikle samarbejdet på tværs af fagområder, sikre tværgående kompetenceudvikling, iværksætte tværgående indsatser, udvikle og formidle kommunens hygiejnepolitik og nyeste viden på området og sikre erfaringsopsamling på tværs af fagområder,

Udover den koordinerende og tværgående funktion, skal hygiejnesygeplejerske sikre den lokale indsats på sundheds- og ældreområdet. Denne opgave består i at sikre de lokale og konkrete hygiejnetiltag i hjemmepleje, sygepleje, plejecentre, forebyggelse og genoptræning, herunder sikre kompetenceudvikling og den introduktion af nye medarbejdere. En del af opgaven vil være at vejlede personale i konkrete situationer i plejen.
Stillingen er fordelt, så der er afsat 3 dage om ugen til koordinering af den tværgående indsats i kommunen og 2 dage om ugen til at arbejde med den lokale indsats på sundheds- og ældreområdet.

Som hygiejnesygeplejersker vil du få en stor snitflade i kommunen og skulle samarbejde med mange forskellige faggrupper på flere niveauer i vores organisation. Du skal derfor være god til at kommunikere i øjenhøjde og have øje for den kontekst, som du befinder dig i. Samtidig skal du være god til at drible med forandringsprocesser i en stor organisation.
Organisatorisk vil du blive tilknyttet vores tværgående centrale stab, som består af en række teams, herunder Projekt og Analyse, Velfærdsteknologi, Folkesundhed og Demens. Staben består samlet af cirka 25 medarbejdere med forskellige baggrunde og kompetencer.

Dine opgaver:

  • tovholder på hygiejnenetværket og faglig ansvarlig for hygiejneorganisationen
  • tovholder på at udvikle og implementere hygiejnepolitikken i kommunen
  • fungere som bindeled mellem strategisk niveau og udøvende niveau
  • sikre at nyeste viden på hygiejneområdet kendes, deles og anvendes i Slagelse Kommune
  • har overblik over den samlede hygiejneindsats i kommunen og identificerer tværgående indsatsområder
  • koordinerer tværgående indsatser og følger op på disse i samarbejde med hygiejnekoordinatorer
  • planlægger og gennemfører relevant kompetenceudvikling for hygiejnekoordinatorer og andre personalegrupper i kommunen, herunder afholder temadage
  • er sparringspartner for hygiejnekoordinatorer, ledere og decentrale medarbejdere som arbejder med lokale problemstillinger på de enkelte institutioner/driftsenheder ift. hygiejne
  • indgå i det regionale samarbejde på hygiejneområdet
  • drøfter og sikrer læring på baggrund af fejl og utilsigtede hændelser – for at sikre videndeling og forebygge lignende hændelser, internt i kommunen og eksternt i det tværsektorielle samarbejde
  • sikre den lokale hygiejneindsats på sundheds- og ældreområdet, herunder indgå i det tværkommunale netværk for hygiejnesygeplejersker.

Vi forventer, at du:
  • er autoriseret sygeplejerske med en overbygning som hygiejnesygeplejerske
  • har en bred klinisk erfaring og gerne erfaring med hygiejnearbejde i en kommune
  • har erfaring med undervisning og vejledning til forskellige målgrupper
  • er god til at holde dig opdateret og kan identificere og pege på relevante hygiejneindsatser
  • evner at gå foran og kan fungere som inspirator og rollemodel for andre
  • er god til at kommunikere både på skrift og i tale
  • skaber tillidsvækkende samarbejdsrelationer
  • er god til at skabe overblik og arbejder struktureret med dine opgaver
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:
  • en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med gode kolleger, uhøjtidelig tone og højt til loftet
  • gode muligheder for sparring og introduktion til opgaverne
  • høj grad af selvstændighed og medledelse i opgaveløsningen
  • mulighed for at prøve kræfter med mange forskelligartede opgaver
  • en arbejdsplads, hvor vi har fokus på og værner om et godt arbejdsmiljø
  • en fleksibel arbejdsplads med mulighed for at tilrettelægge dagen selv.

Alt det praktiske
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • afdelingsleder Heidi Hjort Kjelgaard på telefon 24 83 23 63.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 13. maj 2025.
Samtaler forventes afholdt mandag den 19. maj 2025.
Ansættelse pr. 1. august 2025 eller snarest derefter.
Stillingen besættes på overenskomstvilkår.

Løn aftales efter kvalifikationer samt individuel forhandling.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sundhed og Ældre, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ade3a0e0-a330-4915-a585-3735aad3419e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook