IKT konsulent på svagssynsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

IKT-konsulent på svagsynsområdet ved Center for Specialundervisning Slagelse (CSU-Slagelse)

Ved Synsafdelingen på CSU-Slagelse er en stilling på 32 timer som konsulent indenfor Informations og Kommunikations Teknologi (IKT) ledig pr. 1. marts 2024

Stillingen som IKT-konsulent er en spændende stilling for dig, der har lyst til at arbejde med børn, unge, voksne og ældre med nedsat syn på både almen- og specialområdet. Du brænder for at arbejde med IKT, sætte dig ind i nyeste viden og videreformidle dette, samt i at undervise i softwareløsninger og tilgængelighed til personer med nedsat syn.

Jobbet består af udredning, afprøvning og undervisning i brugen af forskellige IKT-tekniske hjælpemidler, opsætning af IKT-hardware, brug af IKT-software indenfor svagsynsområdet, navigation til mobility og meget mere.

En del af IKT-konsulentarbejdet omhandler også rådgivning og vejledning af kollegaer, pårørende og fagpersoner, med fokus på at de nære omgivelser kan støtte den enkelte person omkring brugen af IKT i hverdagen, dette både i skolen, på arbejdspladsen og i hjemmet. Jobbet omhandler desuden netværksdannelse bl.a. igennem computercamps for de unge.

Som IKT-konsulent ved CSU Slagelse, bliver du en del af et team, der arbejder med synsrådgivning og undervisning til børn, unge, voksne og ældre. Du indgår i et tæt samarbejde med Synsafdelingens øvrige konsulenter, optikere og IKT-supporter på blindeområdet samt samarbejde og netværksdannelse med andre IKT-konsulenter nationalt.

Det primære arbejdssted er på CSU Slagelse, derudover er der hjemmebesøg og besøg på skoler i Slagelse, Sorø, Ringsted, Holbæk, Kalundborg og Odsherred, som er de 6 kommuner, vi dækker.

Vi tilbyder en velfungerende og engageret arbejdsplads med faglig sparring i synsteamet og samarbejde på tværs af alle fagteams i huset. På CSU-Slagelse arbejder vi gerne projektorienteret med nye ideer og tiltag.

Vi forventer at du er i besiddelse af en eller flere af nedenstående egenskaber

  • er IT-kyndig og har gode formidlings- og kommunikationsevner – både på skrift og i tale
  • har en relevant grunduddannelse indenfor IT-området samt gerne f.eks. lærer, pædagog, terapeut, eller andet
  • har en relevant synsfaglig uddannelse eller er indstillet på at tage den
  • har erfaring fra arbejde med personer med synsvanskeligheder
  • kan arbejde målrettet, vedholdende, systematisk og kan holde mange bolde i luften
  • har flair for selvstændig planlægning, i en hverdag hvor du selv er med til at skabe strukturen
  • har et godt humør og medvirker til at skabe en god arbejdskultur, hvor samarbejde, trivsel, godt arbejdsmiljø samt faglig og personlig udvikling og sparring prioriteres
  • har kørekort, der er dog tjenestebil til rådighed

Om CSU-Slagelse
CSU-Slagelse (Center for specialundervisning) er en velfungerende virksomhed under Center for Handicap & Psykiatri i Slagelse kommune.

CSU-Slagelse består af en Synsafdeling, Høreafdeling, Læse- /Psykiatriafdeling, Retspsykiatrisk afdeling, STU-afdeling, Tale /Hjerneafdeling samt Støtte/Stab og Udviklingsenhed.

CSU-Slagelses kerneopgave er at støtte personer med funktionsnedsættelse i at afhjælpe, mestre eller kompensere for deres udfordringer med henblik på at kunne deltage meningsfuldt i eget liv og i samfundet. CSU-Slagelses indsatser tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, motivation, håb og ønsker.

CSU-Slagelse tager afsæt i recoveryorienteret rehabilitering, hvilket betyder, at vi som ansatte både fagligt, praktisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt gør os umage med at sikre, at rehabilitering sker ved at indgå i meningsgivende, individuelt tilpassede og gensidigt lærende samarbejder mellem borgere og fagprofessionelle.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse indhenter Slagelse Kommune straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger fås hos
  • fagkoordinator og synskonsulent Signe Tornøe Tødten på telefon 51 56 36 70

Ansøgningsfrist
  • 15. januar 2024 kl. 12.00. Samtalerne forventes at foregå 19. januar 2024
For yderligere oplysninger om CSU-Slagelse, se mere på vores hjemmeside (nyt vindue).

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

CSU Slagelse, Rosenkildevej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954006

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet