Jobformidler til jobcenter i Slagelse med fokus på ledighedsydelse og fleksjob

dato

Jobformidler søges til indsats for borgere på ledighedsydelse og i fleksjob
Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker, der har brug for en ekstra hånd ind på arbejdsmarkedet?

Vi søger en engageret og relations stærk jobformidler, der brænder for at skabe meningsfulde jobåbninger for borgere på ledighedsydelse – og som samtidig bl.a. har lyst til at arbejde med efterværn og progression i eksisterende fleksjob.

Om jobbet
Du bliver en del af et stærkt team i afdelingen Job og Indsats, hvor vi arbejder målrettet med at bringe mennesker tættere på arbejdsmarkedet – i tæt samarbejde med virksomhederne. Vi tror på, at alle har noget at bidrage med, og at udvikling sker i praksis.

Som jobformidler er du med til at skabe fremdrift i borgerens sag og sikre tilknytning til arbejdsmarkedet. Du tager udgangspunkt i borgerens jobmål og støtter dem i at overvinde barrierer, tage ejerskab og realisere deres potentiale. Samtidig har du blik for virksomhedernes behov og skaber det gode match.

Vi søger dig, der

  • har erfaring med jobformidling og kendskab til målgruppen
  • er stærk i virksomhedskontakt og kan skabe nye muligheder
  • har blik for borgernes ressourcer, potentiale og kan motivere og støtte dem i deres udvikling
  • arbejder helhedsorienteret og trives i tværgående samarbejde
  • er empatisk, nysgerrig og professionel i dialogen med både borgere og virksomheder
  • er tryg ved at arbejde med data, mål og dokumentation

Dine opgaver vil bl.a. være
  • støtte borgerne i deres jobsøgning, motivation og mestring herunder evt. arbejde med hold
  • matche borgernes kompetencer med virksomheders behov
  • skabe og vedligeholde kontakt til virksomheder med henblik på at etablere fleksjob
  • dokumentere og følge op på indsatser i fagsystemet Fasit
  • koordinere og deltage i tværfaglige møder og samarbejde med relevante aktører
  • bidrage til videndeling og kvalitet i indsatsen

Vi tilbyder
  • en meningsfuld hverdag med fokus på at gøre en forskel
  • et stærkt fagligt miljø med sparring og udvikling
  • en fleksibel arbejdsplads med mulighed for 2 hjemmearbejde om måneden
  • et godt kollegaskab hvor alle hjælper alle og humøret er højt
  • frugtordning, massage og mulighed for træning i arbejdstiden

Du bliver en del af en afdeling med ca. 42 medarbejdere, hvoraf ca. 35 er jobformidlere. Alle arbejder med borgere med komplekse udfordringer, i tæt samarbejde med virksomhederne. På sigt kan du få mulighed for at arbejde med flere målgrupper.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration - Jobcenter Slagelse, Skovsøgade 10, 4200 Slagelse.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer gennemsnitlig pr. uge, og vi forestiller os, at du starter 1. oktober 2025, gerne før.

Du vil blive ansat efter gældende HK- eller DS-overenskomst. Der vil desuden blive indgået en personlig lønaftale med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om Ny Løn.

Ved ansættelse i Slagelse Kommune vil der blive indhentet referencer, og bedt om en straffeattest.

Slagelse Kommune er en røg- og nikotinfri arbejdsplads.

Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil og kan opretholde dette gennem ansættelsen samt mulighed for at stille bil til rådighed i ansættelsen. Dette skyldes, at størstedelen af din arbejdstid bruges i kontakt med virksomheder.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag, herunder CV samt dokumentation for uddannelse senest
  • torsdag d. 14. august 2025, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 19. august 2025.

Ønsker du flere oplysninger?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • leder for afdelingen Job og Indsats Helle Wiehe på telefon 91 16 63 94 eller mail hellw@slagelse.dk

Vi glæder os til at høre fra dig

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Job og Indsats, Skovsøgade, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b32cd29d-66ba-4cef-ae80-17cdc7bb9a8d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook