Juridisk ekspert søges til spændende miljø- og forvaltningsretligt job

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være den juridiske garant i myndighedsbehandlingen af eksempelvis offshore industri, kemisk industri, Power to X og Carbon Capture projekter, fødevareindustri, deponier og lignende?

Brænder du for at arbejde med miljø- og forvaltningsret? Og vil du være med til sikre en tidssvarende miljøregulering af særligt komplekse virksomheder, som understøtter at de tager hensyn til miljø og naboer, samtidig med at de har muligheder for vækst?

Så er du måske den, vi leder efter til vores spændende styrelse i et fagligt stærkt miljø?

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1200 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Opgaver i enheden og organisering
Enheden Virksomheder er miljømyndighed for ca. 400 virksomheder, primært inden for miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og tilknyttede lovgivninger. Herudover har vi ansvar for visse offshore-aktiviteter, akvakultur og alle større oliepipelines i Danmark. Kemikalieinspektionen er også en del af enheden i Slagelse.

Vi er pt. ca. 120 medarbejdere, heraf 5 kontorchefer og 7 funktionsledere, der arbejder i Slagelse, Aarhus og en mindre gruppe i Odense.
Vi samarbejder tæt med andre enheder i Miljøstyrelsen, særligt med enhederne Erhverv, Jura, Hav & Vandmiljø, Arter & Naturbeskyttelse og Affald & Data.
Som godkendelses- og tilsynsmyndighed på virksomhedsområdet lægger vi stor vægt på en god dialog, og at virksomhederne oplever os som en effektiv og professionel samarbejdspartner. Vi skal balancere hensynet til både miljø og vækst, og har fokus på effektiv og forvaltningsmæssig korrekt sagsbehandling. Herudover bidrager vi med vores erfaring fra sagsbehandlingen til udvikling af nye regler i samarbejde med Miljøstyrelsens øvrige enheder og til løbende optimering af forretningsgange og organisering.

Stillingen
Miljøstyrelsen oplever i disse år en stigende efterspørgsel på juridiske kompetencer i forbindelse med enhedens sagsbehandling og vi ønsker derfor at udvide vores jura-team med en ny kollega.

Du får et job med spændende, komplekse juridiske udfordringer. Du vil indgå i vores jurateam med seks erfarne jurister, som sidder i Aarhus og Slagelse, og hvor hovedopgaverne er bredt dækkende inden for miljø- og forvaltningsret. Juristerne arbejder selvstændigt og tværfagligt med sagsbehandlere, og har et tæt samarbejde med enhedens ledelse. Vi søger en jurist, som bl.a. skal arbejde med følgende opgaver:

  • Juridisk bidrag i konkrete sager om miljøgodkendelser, revurderinger, håndhævelse mv.
  • Foretage juridiske analyser, og besvare spørgsmål internt og eksternt om både nationale og internationale, navnlig EU-retlige, problemstillinger.
  • Bidrage til udarbejdelse af svar på bestillinger fra vores direktion og Departement.
  • Afgive høringssvar på vejledninger og bekendtgørelser.
  • Være sparringspartner for kollegaer og sikre ensartethed.
  • Løse juridiske ad hoc-opgaver.
Din profil

  • Uddannet jurist.
  • Du er systematisk og grundig i din identifikation af problemstillinger, og sikring af den juridiske kvalitet.
  • Du tager ansvar, arbejder løsningsorienteret og kommunikerer klart både i skrift og tale
  • Du kan oversætte og omsætte kompleks lovgivning til let forståelig rådgivning, og konkrete løsninger i praksis.
  • Du er en holdspiller, der med nysgerrighed og proaktivitet tager ansvar for den fælles og tværfaglige opgaveløsning.
  • Du evner at planlægge eget arbejde, har høj kapacitet og kan håndtere en stor opgaveportefølje. Du har gode analytiske evner og bevæger dig nemt mellem overblikket og detaljen; du identificerer hurtigt de elementer i et komplekst vidensgrundlag, som er relevante i den konkrete problemstilling.
  • Du har kendskab til miljø- og forvaltningsret, gerne inden for virksomhedsområdet.
  • Det er fint, hvis du har erfaring inden for offentlig forvaltning, og forståelse for at arbejde i et politisk system.
  • Du er udadvendt med et positivt sind, og du har lyst til at bidrage til vores fællesskab.
Vi kan bl.a. tilbyde

  • Udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver til gavn for miljøet.
  • Indflydelse på eget arbejde, og mulighed for at gøre en forskel.
  • Gode og engagerede kolleger, og et stærkt fagligt miljø.
  • En inspirerende og uformel arbejdsplads med fleksibel arbejdstid.
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • Løbende nødvendig efteruddannelse.
  • Et spændende job i en organisation der løbende er under udvikling.
Vi prioriterer det sociale og fællesskabet højt i enheden, alt fra en snak over kaffen til sociale arrangementer fordelt ud over året og mulighed for deltagelse i fælles træningsaktiviteter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet vil være Antvorskov Alle 139 c, 4200 Slagelse.

Stillingen ønskes besat snarest.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Sanne Gärtner på tlf.
22 46 53 89 eller Susie Björch på tlf. 91 32 95 18.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest
d. 11/8 2024.

Vi forventer, at holde samtaler i Slagelse d. 20/8 2024. I forbindelse med samtalen skal du evt. forberede og gennemgå en relevant udleveret case.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Miljøstyrelsen Slagelse, Antvorskov Alle , 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085282

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet