Jurist til Byråds- og Direktionssekretariatet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Slagelse Kommune søger faglig stærk jurist til Byråds- og Direktionssekretariatet
Har du interesse for kommuners styrelse, forvaltningsret og generel juridisk rådgivning? Og har du lyst til at bistå Slagelse Kommunes øverste ledelse? Så har vi en spændende stilling til dig, der tiltrækkes af den flerhed af juridiske opgaver, der kendetegner en central placering i en af landets større kommuner med over 80.000 indbyggere.

Om jobbet
Byråds- og Direktionssekretariatet servicerer byrådet, borgmesteren, direktionen og Strategisk Chefforum i det daglige arbejde med at forberede politiske beslutninger og omsætte dem til konkrete initiativer og processer. Det er vores kerneopgave at understøtte ledelsen i det forberedende arbejde og bidrage til en professionel sagsgang, der sikrer kvalitet og koordinerede processer.

Som jurist i Byråds- og Direktionssekretariatet vil du indgå i en afdeling, der som fælles kerneopgave understøtter organisationen med koordinering, planlægning og konkret opgaveløsning. Jura-teamet består af tre jurister, der som deres primære opgave har fokus på kommunalfuldmagten, forvaltningsret og kommunestyrelsesloven, men offentlighedsloven, juridisk kompetenceudvikling og ind i mellem anden juridisk rådgivning af organisationen er også en del af porteføljen. Vi prioriterer den fælles sparring og faglige udvikling højt – i teamet og i det juridiske netværk på tværs af kommunens områder.

Du vil blandt andet skulle arbejde med

  • generel juridisk rådgivning i forvaltnings-, kommunalretlige- og offentligretlige spørgsmål
  • juridisk rådgivning af ledelsen og den øvrige organisation
  • bistå med rådgivning om aktindsigt og sagsindsigt
  • deltagelse i et fagligt arbejdsfællesskab for kommunens jurister
  • udviklingen af de juridiske kompetencer i organisationen
  • juridisk sparring for de råd og nævn, som Byråds- og Direktionssekretariatet betjener.

Vi forestiller os, at du
  • er uddannet cand.jur.
  • er fortrolig med din juridiske metode
  • har erfaring med eller interesse for det kommunale område
  • følger opgaver helt til dørs
  • er omstillingsparat i en hverdag med omskiftelige og varierede opgaver
  • er løsningsorienteret og kan arbejde selvstændigt
  • er dygtig til at kommunikere i skrift og tale.

I Byråds- og Direktionssekretariatet vil du blive en del af en afdeling, hvor hverdagen er præget af højt tempo og høj kompleksitet i opgaveløsningen. Du vil få kolleger på tværs af hele afdelingen, der på hver deres felt er fagligt dygtige, og som med stor professionalisme og ikke mindst godt humør gør arbejdsdagen lærerig og sjov.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Du bliver ansat som jurist efter overenskomsten for akademikere i kommuner med ansættelse 1. august 2024.

Spørgsmål og ansøgningsfrist
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • sekretariatsleder Mette Bjarnt på mobil 23 65 24 15
  • chefjurist Janus Tarp på mobil 23 41 36 12.

Frist
Ansøgningen med cv og eksamenspapirer skal være os i hænde senest
  • søndag den 2. juni 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. og 19. juni 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ledelsessekre., Byråd og Ledelse, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048881

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet