Klinisk ansvarlig sygeplejerske med souscheffunktion til Ambulatorium for Hjerne-, Nerve- og Ældresygdomme og Hukommelsesklinikken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du tværfagligt fokus på de gode og sammenhængende patientforløb?

Har du lyst til ledelse og stadig ønske om tæt patientkontakt?

Vi søger en klinisk ansvarlig sygeplejerske med souscheffunktion, som vil være med til at støtte op om de ledelsesbeslutninger, der bliver truffet i ambulatoriet med fokus på den daglige drift, at fortsætte den gode udvikling og trivsel.

Som ansat i denne stilling er der rig mulighed for medbestemmelse og indflydelse i ambulatoriet, og en kommende souschef vil få god mulighed for input til opgaveporteføljen. Oversygeplejerske er delt mellem 2 geografier, og er derved ikke tilstede dagligt, men der vil altid være mulighed for sparring m.m. Vi vægter loyalitet mellem oversygeplejerske og klinisk ansvarlig sygeplejerske med souscheffunktion højt, da det er altafgørende for en god dynamik i afsnittet.

I stillingen vil der være tid til den administrative del, men du vil samtidig også være en del af den daglige sygeplejebemanding i ambulatoriet.

Nogle af dine opgaver

  • Du vil være sparringspartner for oversygeplejersken og stedfortræder ved hendes fravær. Du vil desuden have en koordinerende funktion og dermed have medansvar for den daglige arbejdstilrettelæggelse i form af vagtplanlægning sammenholdt med øvrig drift.
  • Du vil få til opgave at inspirere, supervisere og være ressourceperson for plejepersonalet.
  • Du vil indgå i patientsikkerhedsarbejdet og vil blive oplært i sagsbehandling af ambulatoriets utilsigtede hændelser.
  • Du vil være med- facilitator i udviklingsprocesser.

Din profil

  • Du kan assistere med ledelsesopgaven af plejepersonalet og er frem for alt nysgerrig på ledelsesrollen.
  • Du kan indgå i tæt samarbejde med oversygeplejersken.
  • Du er synlig og anerkendende og kan varetage uddelegerede ledelsesopgaver.
  • Har klinisk erfaring fra geriatri, neurologi, hukommelsesklinik eller intern medicin.
  • Brænder for det gode patientforløb.
  • Er en dygtig kommunikator, der møder andre med dialog og imødekommenhed.
  • Har overblik og sans for potentiale for udvikling hos såvel medarbejdere som faglige områder.
  • Er indstillet på at arbejde kontinuerligt med forbedringsprocesser.
  • Kan og vil gå foran for det gode arbejdsmiljø, de gode patientforløb og afsnittets positive omdømme.

Vores specialer er samlet i et fælles ambulatorium, der dækker over neurologi, geriatri og en Hukommelsesklinik. Der er et tæt samarbejde mellem specialerne og et øget fokus på de gode og sammenhængende patientforløb. Vi håber, at du kan bidrage til den fortsatte udvikling af det gode og store samarbejde på tværs af specialer og faggrupper.

Ambulatoriet er placeret Fælledvej 2E, Slagelse Sygehus. Der er også en satellitfunktion på Næstved Sygehus. Vi er en gruppe på 12 engagerede og fagligt stærke plejepersonaler.

Personalet ønsker en souschef, der prioriterer åbenhed overfor deres innovative ideer, tager plejepersonalet med i beslutninger og har fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø. Desuden har personalet nu i høj grad medindflydelse på egen vagtplan, hvilket prioriteres højt.

I stillingen vil du opleve:

  • Et tæt samarbejde med oversygeplejersken
  • Et tæt samarbejde med øvrig afsnitsledelse som udover oversygeplejerske består af den ledende overlæge og ledende lægesekretær
  • Et tæt samarbejde med speciallæger i neurologi, geriatri og psykiatri
  • At du vil være den, der skal være med til at facilitere processer, hvor sammenhæng, overblik, samarbejde og den bedste anvendelse af alle ressourcer er i højsæde
  • At du forventes at tage et stort medansvar for, at vores patienter oplever de bedste forløb og overgange
  • At faglighed og tæt tværfagligt samarbejde vægtes meget højt
  • At bidrage til et tværfagligt samarbejde mellem geriatri, neurologi og psykiatri

Om afdelingen

Ambulatorium for Hjerne-, Nerve- og Ældresygdomme og Hukommelsesklinikken er en del af Medicin 3 og Afdeling for Fysio- og Ergoterapi.

Afdelingen ledes af en cheffysioterapeut og en cheflæge, og består endvidere af afsnittene: Ældresygdomme Afsnit G1, Ældresygdomme Afsnit G2, Neurologisk Sengeafsnit der alle 3 er placeret i Slagelse og Center for Neurorehabilitering der er placeret på Næstved Sygehus. Derudover er fysio- og ergoterapiafsnit på både Næstved og Slagelse en del af afdelingen. Fagligt er specialerne opdelt, men samarbejdet er hele tiden i højsædet.

Om ambulatoriet

Det geriatriske ambulatorium har primært funktion i Slagelse og dertil en satellit i Næstved. Opgaverne i udredningen af den ældre medicinske patient er mange, men hovedvægten er på faldudredning. Personalet i ambulatoriet har meget erfaring med de geriatriske forløb.

Hukommelsesklinikken er et samarbejde mellem de 3 udredende specialer (neurologi, psykiatri og geriatri). Der er i Hukommelsesklinikken personale med stor erfaring i demensudredning og behandling.

Det neurologiske ambulatorium har funktion i Slagelse, og har patienter til opfølgning og udredning for hjerne- og nervesygdomme. Ambulatoriet har erfarent personale, der alle har arbejdet inden for neurologi gennem længere tid. Der er her bl.a. ambulatorium for patienter med multipel sklerose, epilepsi, hovedpine og Parkinsons sygdom. Derudover ses patienter til forundersøgelse og til udredning for hjernekræft. Der er desuden oprettet en lille satellit i Næstved med udlevering af medicin til sklerosepatienter enkelte dage.

Opgaverne er mangeartet og vil være en kombination af klinisk arbejde og administrativt arbejde. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Nu ved vi, at du har lyst til at høre mere

Derfor venter vi spændt på, at du tager kontakt til oversygeplejerske Suzette Madsen tlf. 93567594 (afholder ferie 5/10-10/10), så vi kan tage en snak om ovenstående, og vi viser gerne vores ambulatorie frem.

Ansøgningsfrist: 12.10.2023

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917035

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet