Konsulent med fokus på sundhedsøkonomi og analyse søges til innovativt miljø ved Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er sundhedsøkonomi og analyse din foretrukne disciplin? Så kan det være dig vi mangler på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse i en nyoprettet stilling.

Er du samtidigt en dedikeret og erfaren konsulent, der trives som central aktør på tværs af vores forebyggelsessekretariat og forskningsenhed, så er vi tæt på et match. Vi er et engageret team af sundhedsprofessionelle, der arbejder sammen for at levere behandling af bedste kvalitet og gode resultater for borgerne. Vi ønsker at bidrage med relevante tiltag til fremtidens sundhedsvæsen. Med placering på sygehuset vil du være med til at bygge bro mellem forebyggelsessekretariatet, forskningsenheden, Næstved, Slagelse Ringsted sygehuse (NSR) og resten af Region Sjælland.

Som konsulent med fokus på sundhedsøkonomi og analyse vil du blive en nøglespiller i forhold til at analysere sundhedsdata, udføre sundhedsøkonomiske evalueringer og sikre, at vores indsatser skaber værdi for borgerne. Du vil komme til at arbejde tværfagligt og have ben ind i NSR's forskningsstøtteenhed, det regionale forebyggelsessekretariat og deres Plan for mere Forebyggelse, samt vores tværfaglige forsknings-og implementeringsenhed, PROgrez, der vil skabe sundere og mere aktive liv med borgeren i centrum. Du vil arbejde ud fra faglig metodik og evidens, hvor du ligeledes skaber en tættere kobling til praksissektoren.

Dine primære ansvarsområder inkluderer:

  • Analyse af sundhedsdata for at identificere områder med forbedringspotentiale.
  • Udførelse af sundhedsøkonomiske evalueringer af indsatser og behandlingsmetoder, også når værdi måles i mere end penge.
  • Bindeled mellem forebyggelsessekretariatet, forskningsenheden og andre afdelinger på sygehuset.
  • Formidle komplekse sundhedsøkonomiske begreber til klinisk personale og beslutningstagere.
  • Bidrage til udviklingen af nye metoder til at måle og forbedre effektiviteten og øge værdien af sundhedsydelser.

Om dig:

Vi forventer, at du har lyst til at arbejde dynamisk på tværs af vores forskellige enheder, hvor du kan bidrage med din erfaring og kompetencer. Derudover kan du nikke genkendende til nedenstående punkter:

  • En relevant akademisk baggrund inden for sundhedsøkonomi, samfundsmedicin eller relaterede områder.
  • Erfaring med analyse af sundhedsdata og økonomiske evalueringer.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.
  • Fremragende kommunikationsfærdigheder på dansk og engelsk.
  • Kendskab til sundhedssystemet og dets kompleksiteter.
  • Er relationsskabende og trives med at arbejde tværfagligt.
  • Dokumenteret erfaring på mindst 2 år.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en spændende stilling i et innovativt og tværfagligt miljø. Du vil blive en del af en organisation, der prioriterer faglig udvikling og kontinuerlig forbedring. Eftersom det er en nyoprettet stilling, får du rig mulighed for at bidrage med dine kompetencer og selv være med til at udvikle og forme stillingen.

Ansøgning:

Har du lyst til at være en del af vores team og bidrage til forbedringen af sundhedsydelserne på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse? Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og CV.

Ansøgningsfrist d. 4. august 2024.
Ansættelse pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.
Samtaler forventes afholdt i sidste del af august måned.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Britt Dyg Haun på tlf. 4010 7826 eller på mail: bhaun@regionsjaelland.dk eller sygehusdirektør Niels Larsen på tlf.: 3070 7826 eller på mail: niell@regionsjaelland.dk.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084692

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet