Konsulent til fundraising og forskningsstøtte

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stab for Forskning og Udvikling understøtter forskningsmiljøerne på Professionshøjskolen Absalon. Vi søger en erfaren chef- eller specialkonsulent til en fast stilling på fuld tid med primært fokus på pre-award forskerstøtte (fundraising). Vi søger en bred faglig profil, men det er en fordel, hvis du har kendskab til det sundhedsfaglige område.

Din stilling er knyttet til en mindre stabsfunktion, der dækker opgaver inden for udvikling, funding og kvalitetssikring af Absalons forsknings- og udviklingsaktiviteter. Stillingen har en høj grad af selvstændig opgavevaretagelse og fleksibilitet med en bred samarbejdsflade til Absalons forskere og fællesfunktioner samt fonde, forskningsstøttenetværk mv. Du vil således indgå i flere og forskelligartede opgavefællesskaber af både midlertidig og mere permanent karakter, og det er derfor vigtigt, du trives i en udadgående rolle med skiftende samarbejdsrelationer.

På Absalon forsker vi med fokus på de store velfærdsudfordringer og bidrager til bedre løsninger i professionernes praksis og for det enkelte menneske. Absalon fik med den samlede professionshøjskolesektor forskningsforpligtelse i 2013, og vores forskningsmiljøer har siden da været i rivende udvikling. Du har derfor gode muligheder for at være med til at præge både organisationens udvikling og dine egne arbejdsopgaver.

Din profil
Vi søger dig, der har solid erfaring i at understøtte projektudvikling og ansøgningsarbejde og besidder omfattende viden om praksis hos både private og offentlige bevillingsgivere. Du har et godt kendskab til forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og er god til at understøtte strategisk udvikling af projekter og ansøgninger, der kobler forskningsinteresser med udvikling af praksis såvel som bevillingsgivers fokus.

Du har en skarp pen og kommunikerer kontekstbevidst. Du kan sammen med Absalons forskere sikre, at vores ansøgninger om ekstern projektfinansiering både står skarpt ift. fondskrav og relevant hvad angår behov for ny viden og nye løsninger i praksis.

Du kan sikre kompetent understøttelse af projektudvikling. Du har stærke relationelle, kommunikations- og procesledelseskompetencer, som du forstår at bringe i spil i dit samarbejde med forskere og projektledere i Absalons fagmiljøer, samt øvrige kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Du trives med en varieret opgaveportefølje og mange arbejdsrelationer. Du kan bevare overblikket over mange processer, og kan prioritere disse selvstændigt. Du interesserer dig for at sætte dig ind i nye fagområder, og du formår at skabe gode og produktive samarbejdsrelationer med mange forskellige aktører internt og eksternt.

Derudover forventer vi, at du har:

  • en relevant akademisk uddannelse, gerne på ph.d.-niveau med egen erfaring fra forskningsprojekter og/eller erfaring fra relevant fondssammenhæng - og gerne med kendskab til det sundhedsfaglige område
  • bred erfaring med fundraising og projektudvikling
  • god indsigt i fondslandskabet nationalt og internationalt
  • stærk sprogbeherskelse på dansk og på engelsk.

Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver spænder bredt og omfatter bl.a. følgende:

Understøtte projektudvikling i samarbejde med Absalons fagmiljøer. Du arbejder tæt sammen med ledelse, forskere og projektledere i fagmiljøerne på Absalon. Du bidrager med procesmæssig og administrativ understøttelse af udvikling og ansøgning af større projekter. Desuden fungerer du som sparringspartner for den forskningsfaglige ledelse i udvalgte forskningsmiljøer.

Direkte ansøgningsunderstøttelse. I samarbejde med de øvrige konsulenter i Stab for Forskning og Udvikling står du for konkret ansøgningsunderstøttelse, der bl.a. omfatter rådgivning af Absalons forskere og projektledere, samt skrive- og kommenteringsopgaver. Sammen med dine kolleger i Stab for Forskning og Udvikling understøtter du Absalons samarbejde med fonde, andre bevillingsgivere samt eksterne partnere og netværk.

Administrativ understøttelse af forskningsrelaterede opgaver. Hovedvægten af dine opgaver ligger inden for projektudvikling og ansøgningsarbejde, men som del af en mindre stabsfunktion vil du naturligt indgå i en bred pallette af forskningsunderstøttende opgaver. Dine opgaver vil i den sammenhæng primært være relateret til udvikling af ansøgnings- og projektunderstøttelsen i Absalon, herunder interne tilbud om kompetenceudvikling til Absalons forskere og projektledere.

Dine kolleger
Dine opgaver er forankret i en mindre stabsfunktion på Absalons Campus Slagelse. På Campus Slagelse arbejder vi i nyopførte rammer med lækker kantine og nyt motionsrum, og du kan tage toget lige til døren. Vi har en høj grad af fleksibilitet ift. at arbejde hjemmefra og fra Absalons øvrige campusser, herunder vores Campus Roskilde, der ligger stationsnært i Trekroner. Stab for Forskning og Udvikling består ud over dig af fire konsulenter, der arbejder med både fundraising og administrativ understøttelse og udvikling af forskningsorganisationen på Absalon. Desuden er der tilknyttet tre konsulenter, der arbejder med forretningsudvikling af Absalons efter- og videreuddannelse.

Du kommer til at samarbejde tæt med forskningschefen, dine kolleger i staben og med kolleger fra andre afdelinger og fagmiljøer. Din dagligdag består af en bred og skiftende vifte af arbejdsfællesskaber vekslende med selvstændigt arbejde. Dette stiller naturligvis krav til dine evner til at håndtere forskelligartede kontekster og skabe frugtbare arbejdsrelationer til mange forskellige mennesker. Du får en høj grad af selvstændigt ansvar for udførelsen af dine konkrete arbejdsopgaver. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved en uhøjtidelig stemning, hvor vi lægger vægt på en god omgangstone, faglig sparring og fleksibilitet - også ift. at sikre balancen mellem arbejds- og familieliv.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid med ansættelse snarest muligt.
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte forskningschef Kathrine Krageskov Eriksen på telefon 7248 2646.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 18. januar 2024. https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger
  • Vi forventer at afholde første og anden runde ansættelsessamtaler den 24. hhv. den 26. januar 2024.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse, Sdr.Stationsvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961199

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet