Ungeenheden i Slagelse søger en Flere Unge Skal Med konsulent
Stilling er tidsbegrænset med udløb 31. juli 2028.
Hvem er vi?
Vi er ca. 100 medarbejdere der arbejder med målgruppen unge fra 14 til 30 år på forskellig vis. Vi blev etableret i august 2021 og er sammensat af en række forskellige fagligheder, som støtter unge i at komme i uddannelse og beskæftigelse. Enheden tæller uddannelsesvejledere, sagsbehandlere på forskellige lovgivninger, jobkonsulenter, forskellige indsatsmedarbejdere og administrative funktioner. Derudover 4 ledere.
Om Flere Unge skal med
Da vi har fået midler fra STAR vedr. Ungeløftet, søger vi en Flere Unge Skal Med konsulent. Flere unge skal med" er et initiativ under Ungeløftet, der fokuserer på at få flere unge ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Ungeløftet er vedtaget af regeringen på baggrund af de ca. 43.000 unge på landsplan, der er uden for uddannelse og beskæftigelse. Initiativet bygger på principperne fra IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte), men adskiller sig ved at være mere fleksibelt og ikke kun begrænset til psykiatrien. Det er et partnerskab, der involverer kommuner, virksomheder og civilsamfundsorganisationer.
Dine primære opgaver
- Individuelle motiverende beskæftigelsesrettede samtaler med kandidaterne.
- Afdækning af kandidaters jobønsker og kompetencer samt dokumentation af deres progression.
- Opsøgende virksomhedskontakt (Job Development) for at skabe relevante job- og praktikmuligheder.
- Match mellem kandidaternes ønsker og virksomheders behov, samt opfølgning på job- og praktikplaceringer.
- Samarbejde med sagsbehandlere og andre relevante parter for at sikre en koordineret indsats for hver kandidat.
- Dokumentation af arbejdet i overensstemmelse med IPS-metoden.
Dine kvalifikationer
Vi foretrækker kandidater med en god forståelse for jobmarkedet og gerne erfaring med Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats. Du skal være en god kommunikator, have stærke samarbejdsevner og evnen til at tilpasse dig skiftende situationer og krav - fleksibilitet er en forudsætning. Du er selvstændig og trives med at have en stor kontaktflade, du er særdeles god til at samarbejde og du er medskaber til et godt arbejdsmiljø. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da du vil blive uddannet i IPS-metoden som en del af din oplæring.
Vi tilbyder
Dygtige og erfarne kolleger, som lægger vægt på et højt fagligt niveau, i et godt og humoristisk arbejdsmiljø. Herunder lægger vi vægt på:
- Et tæt og prioriteret tværfagligt samarbejde med Ungeenhedens øvrige teams.
- Et tæt og prioriteret tværfagligt samarbejde med kommunens øvrige afdelinger.
- Stor selvstændig kompetence og en afslappet omgangstone.
Det praktiske
Vores adresse er Bredahlsgade 3C, 4200 Slagelse (ca. 10 minutters gang fra Slagelse Station).
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.
Vi har flekstid, mulighed for hjemmearbejde, fri kaffe og gode arbejdsforhold.
Ansøgningsfrist
Den 24. august 2025. Samtaler forventes afholdt den 27 eller 28. august 2025 med opstart pr. 1. oktober 2025.
Der skal foreligge ren straffeattest ved ansættelse i Slagelse Kommune.
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
- Teamleder af Myndighed, Zina Zvizdic, telefon: 30 68 65 21 eller mail; zizv@slagelse.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ungeenheden - Myndighed, Bredahlsgade, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d025169f-4bc1-415b-8ec6-1326a4c2fe61