BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skole og Dagtilbud i Slagelse kommune søger en konsulent til ledelse af programmet ”Sammen om inklusion”
Med baggrund i kommunens Børne- og Ungepolitik ønsker vi at flere børn og unge lykkes i almene fællesskaber. Denne udvikling er der en bred opbakning til. Formålet er at kapaciteten i de almene tilbud bygges op, og behovet for at segregering dermed gradvist reduceres.
Konsulenten skal understøtte både den centrale og den decentrale ledelse i at sikre en inkluderende skolegang af høj kvalitet for alle børn og unge i kommunen. Indsatsen skal fokusere på
- aktiviteter for børn i dagtilbud og elever i skolen, herunder udvikling af mellemformer som en del af de pædagogiske indsatser i almenområdet
- at skabe et solidt, tværgående datagrundlag. Der eksisterer i dag ikke et tilstrækkeligt, tværgående grundlag for beslutninger på tværs af hele børne- og ungeområdet. Det tværgående datagrundlag skal etableres på tværs af de to centre på børne- og ungeområdet
- sparring for at sikre ledelsernes mestring af at fremme resultater/effekter, innovation, involvering af civilsamfundet samt det tværgående ledelsesfokus, hvor det enkelte dagtilbud og den enkelte skole skal se sig, som en del af et større indbyrdes forbundet område
- barnets overgange mellem institution og skole og de indre overgange, fx mellem skolestart og mellemtrin
- et tæt samarbejde med forældrene, så alle forældrene oplever at være inkluderet og medvirkende i at skabe gode udviklingsbetingelser for børnene
Konsulenten refererer direkte til chefen for Dagtilbud og Skoler. Konsulenten vil i det daglige have et meget tæt samarbejde med de decentrale ledere, samt lederen af visitationen og PPR-lederen. I samarbejdet indgår tillige Sundhedstjenesten og myndighedsområdet Børn & Unge. Aktuelt har PPR i Slagelse fået tildelt 54 mio. kroner over fire år til at ansætte flere hænder til at understøtte såvel dagtilbud som skoler i hverdagen. Udmøntningen af disse midler vil indgå som en del af de muligheder og strategier området formulerer og som konsulenten i samarbejde med PPR-lederen arbejder ind i.
Vi søger en konsulent, der
- er professionsuddannet pædagog eller lærer
- har erfaring som selvstændig leder af enten et dagtilbud eller en skole.
- kan dokumentere viden om inklusionsprocesser, ledelse og systematisk dataindsamling om børns læring og udvikling
- har kendskab til såvel det almene, som det specialiserede børne- og ungeområde
- kan arbejde systematisk og vedholdende
Skole & Dagtilbud tilbyder
- et arbejde med stor mulighed for at forme opgaven
- en organisation med højt til loftet og en uformel omgangstone
- en ledelse, der har tillid til at alle gør sige umage og er fokuseret på løsning af opgaven
- løn efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist
- 14. august 2024
Ansættelsessamtale vil være den 19. august 2024 om eftermiddagen.
Yderligere oplysninger
fås hos
- chef for Skole og Dagtilbud, Torben Møller Nielsen, telefon 25 45 14 26 (NB: holder ferie i ugerne 29-30-31)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skole - borgerrelateret, Willemoesvej, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080227