BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og kreativ køkkenfaglig medarbejder til aftenarbejde i vores kantine på Antvorskov Kaserne. Er du på absolut hjemmebane i et køkken, og kan du lide at lave god bæredygtig mad fra bunden og skabe spændende madoplevelser? Så er det nu du skal gribe chancen.
Om os
I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave velsmagende, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har.
Vi har et medansvar for vores miljø, hvorfor vi både arbejder med økologi og madspild. Det er to områder som vægter højt hos os. Derfor arbejder vi på, at alle vores kantiner er mærket med ’Det Økologiske Spisemærke’ i bronze. Ligeledes centrerer vi vores arbejde på at minimere madspild samt vores forbrug af animalske produkter, energi, emballage og plast i køkkenet.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet, heriblandt Beredskabsstyrelsen. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, rengøring og mad i kantinerne.
Som ansat i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver du en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på, at vi kan lykkes i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.
Om stillingen
Stillingen er på 30 timer om ugen til aftenarbejde mandag til torsdag. Weekendarbejde vil forekomme. Der vil være fastlagte vagtplaner.
Kantinen på Antvorskov Kaserne betjener primært de værnepligtige på kasernen, hvor man kan forvente 500-1200 daglige brugere. Diverse kursusaktiviteter samt anden mødeforplejning vil også være en del af dagligdagen.
Du bliver en del af Forsvarets Kantiner og et team på 17 medarbejdere bestående af en køkkenchef, souschef, kokke, ernæringsassistenter, elever samt køkkenmedhjælpere. Sammen skal I være med til at sikre, at de daglige opgaver løses med høj kvalitet.
Du vil medvirke til den daglige drift i køkkenet, hvor du får mulighed for at udfolde dine kreative evner. Du skal håndtere både det varme og det kolde køkken og sammensætte menuer med tanke på både årstidens og lokale råvarer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af tilberedning af kold og varm buffet, opfyldning af buffet, forberedelse af mødeforplejning, opfyldning af buffet, servicering af vores daglige brugere og andre opgaver i forbindelse med den daglige drift.
Der er fuld fart på i køkkenet, men vi glemmer ikke at have det sjovt sammen. Stemningen i teamet er nemlig uformel og dynamisk, og du kan glæde dig til at blive en del af et team, hvor man altid hjælper hinanden og træder til, når det brænder på.
Samarbejde er vigtigt for os og vi lægger ligeledes stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være rart at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.
Som ansat i Forsvarets kantiner tilbyder vi en unik mulighed for at udvikle dine færdigheder. Vi kan tilbyde dig et spændende og alsidigt job, hvor dagene ikke er ens, fleksible arbejdstider og et godt kollegialt fællesskab.
Om dig
Du er uddannet kok, ernæringsassistent, cater eller har en anden kostfaglig profil.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har en passion for god madlavning
- Er fleksibel og klar til at tilpasse dig hurtige forandringer
- Er en kreativ, iderig og nytænkende madhåndværker
- Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster
- Brænder for at implementere nye, sunde og bæredygtige madkoncepter
- Er med til at skabe en sund arbejdsplads med gode grønne måltider, som vi serverer for medarbejdere og gæster.
Du skal vælge os, hvis du har lyst til at blive en del af Forsvarets Kantiner og bidrage til uforglemmelige madoplevelser.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale – køkken (økonomaer, ernæringsteknologer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kliniske diætister, instruktionsøkonomaer, køkkenledere, ernæringsassistenter, ernæringsassistentelever, kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer, catere samt elever).
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Køkkenchef Jacob Laursen på telefon 23111763
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9317.
Ansøgningsfristen er den 27. maj 2024. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen er med ansættelse fra d. 1. juli 2024.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045632