Kreativ social medie manager til gin- og cocktailbarer med fleksibel arbejdstid

dato

Deltid / fleksibelt

Har du flair for sociale medier og lyst til at være med til at skabe inspirerende indhold for vores gin- og cocktailbarer? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en person, der kan hjælpe med den daglige vedligeholdelse af vores Instagram- og Facebook-profiler. Opgaverne er overskuelige, men det er vigtigt, at du har sans for detaljen og kan skabe en tydelig rød tråd i både vores visuelle udtryk og tone of voice.

Dine opgaver

  • Udgive opslag og stories på Instagram og Facebook

  • Skrive korte, fængende tekster og sikre en ensartet tone of voice

  • Reposte billeder og stories fra vores gæster

  • Besvare enkelte henvendelser fra kunder på sociale medier

  • Være med til at planlægge indhold og holde vores profiler aktive, inspirerende og levende

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med Instagram og Facebook

  • Har øje for æstetik og kan skabe et ensartet visuelt udtryk

  • Gerne har kendskab til Canva

  • Gerne har kendskab til iMovie

Måske er du i gang med en marketing-, kommunikations- eller medieuddannelse. Måske er du selvlært og bare en af dem, der brænder for sociale medier og føler dig som en fisk i vandet på de forskellige platforme. Det vigtigste er ikke din uddannelsesbaggrund, men at du har lyst, idéer og forståelse for, hvad der virker på sociale medier.

Det er en fordel – men ikke et krav – hvis du også

  • Kan arbejde i InDesign

  • Har kendskab til Shopify

Vi tilbyder et fleksibelt samarbejde, hvor du får stor frihed til selv at planlægge dit arbejde. Det vigtigste er, at du har lyst til at skabe godt indhold og hjælpe os med at holde vores sociale medier levende, indbydende og inspirerende.

Lyder det som noget for dig? Så send os et par ord om dig selv. Del også gerne eksempler på profiler eller indhold, du tidligere har arbejdet med – det kan sagtens være din egen profil, hvis det er dér, du udfolder din kreativitet og passion for sociale medier.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Two Socks ApS, Industrivej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dc9caaf4-8249-42f0-abbf-05227df56ee6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet